Named Entity Recognition for Danish¶

EVANGELINES GENVORDIGHEDER ORG

TIL
KVINDER MED RØDT HAAR LOC




ELINOR GLYN PER

EVANGELINES
GENVORDIGHEDER

AUTORISERET OVERSÆTTELSE
FOR NORGE OG DANMARK AF
HEDVIG MAGNUSSEN

NY UDGAVE

MARTINS FORLAG PER KØBENHAVN & KRISTIANIA
MCMXXI




MARTIN'S MISC FORLAGSTRYKKERI, KØBENHAVN BEGYNDELSEN PAA ORG EVANGELINES DAGBOG


_ Branches Park MISC _.
Den 3. November 1904.

Jeg vilde saa gerne vide, om det er morsomt at være en Eventyrerske MISC ,
for det er øjensynligt det, jeg nu maa blive. Jeg har læst alt muligt
om det i en Bog; det er at se godt ud, og ikke at have noget at leve
af, og dog have Fornøjelse af Livet -- og det har jeg i Sinde! Jeg
har ganske vist ingenting at leve af, for man kan ikke regne 300 Pund
om Aaret for noget videre -- jeg er overordentlig køn, og jeg véd det
godt, og jeg forstaar at sætte mit Haar og tage mine Hatte paa LOC og den
Slags Ting MISC , saa jeg er naturligvis Eventyrerske MISC ! Jeg var ikke bestemt
til at spille den Rolle. -- Fru Carruthers PER adopterede mig for at
efterlade mig sin Formue, da hun den Gang var Uvenner med sin Arving,
som _skulde_ arve Godset. Saa var hun saa inkonsekvent, at hun ikke
skrev et ordentligt Testamente MISC -- derfor er det, at det Menneske skal
have alt, og jeg ingenting.

Jeg er tyve Aar, og lige indtil forrige Uge, da Fru Carruthers PER blev
syg og døde paa én og samme Dag, havde jeg det sommetider meget
behageligt, naar hun var i godt Humør.

Det kan ikke nytte at lade, som om man kan lide Folk, fordi de er
døde, naar man vil skrive sine virkelige Tanker. For det meste hadede
jeg Fru Carruthers PER . Det var ganske umuligt at gøre hende tilpas. Hun
havde ikke Begreb om Retfærdighed, eller om noget andet end sin egen
Bekvemmelighed, og om hvor meget andre Mennesker kunde bidrage til
hendes Fornøjelse.

Grunden til, at hun i det hele taget kom til at gøre noget for mig,
var den, at hun havde været forelsket i Papa PER , og da han giftede sig
med stakkels Mama PER -- som slet ingen Familie havde -- og saa døde,
tilbød hun at tage mig til sig og opdrage mig, bare for at ærgre
Mama PER , fortalte hun mig ofte. Da jeg kun var fire Aar, havde jeg ikke
noget at sige i den Sag, og hvis Mama PER havde Lyst til at give Afkald paa PER mig, blev det jo hendes Sag. Mamas Fader var Lord PER og hendes Moder PER jeg véd ikke hvem, og de havde ikke gjort sig den Ulejlighed at blive
gifte, det var derfor, at stakkels Mama PER slet ingen Slægtninge havde.
Da Papa PER var død, giftede hun sig med en Officer og rejste til Indien LOC
og døde, og jeg saá hende aldrig mere -- og saadan gaar det til, at
der ikke er en Sjæl i Verden, som kommer mig ved, eller som
interesserer sig for mig, saa jeg kan ikke gøre for, at jeg er en
Eventyrerske MISC og kun tænker paa mig selv, kan jeg vel?

Fru Carruthers PER var til Tider Uvenner med alle Naboerne, saa naar
undtages nogle formelle Visitter i de venskabelige Mellemrum, saá vi
ikke meget til dem. Der var flere gamle Verdensdamer, som plejede at
komme og besøge os, men jeg kunde ikke lide nogen af dem, og jeg har
ingen unge Veninder. Naar det bliver mørkt, og jeg er alene her oppe,
spekulerer jeg ofte paa, hvorledes det vilde have været, hvis jeg
havde haft nogle -- men jeg tror, at jeg er af den Slags Katte LOC , som
ikke vilde have kommet videre godt ud af det med dem -- saa det er
maaske bedst saaledes, hvis jeg bare havde -- for Eksempel en smuk
Tante PER til at holde af mig, det kunde have været rart.

Fru Carruthers PER havde ingen af den Slags Følelser. "Snak og Vrøvl" --
"sentimentalt Pjank MISC " vilde hun have kaldt dem. At faa en passende
Mand, det var det, hun havde opdraget mig til, sagde hun, og i de
sidste Aar havde hun arrangeret, at jeg skulde giftes med hendes
forhadte Arving, da jeg skulde have Pengene og han Godset.

Han er Diplomat og bor i Paris LOC og Rusland LOC og den Slags morsomme
Steder, saa han kommer sjælden til England LOC . Jeg har aldrig set ham.
Han er helt gammel -- over tredive -- og hans Haar begynder at blive
graat.

Nu er han Herre her, og jeg er nødt til at rejse herfra -- hvis han
ikke frier til mig i Eftermiddag, naar vi mødes, hvilket han
sandsynligvis ikke gør.

For Resten kan der da ikke være noget ondt i, at jeg under de
Omstændigheder gør mig Umage for at se saa tiltalende ud som muligt.
Siden jeg skal være Eventyrerske MISC , maa jeg gøre det bedste, jeg kan,
for mig selv. Fine Følelser passer for Folk, der har Penge nok til at
leve som de har Lyst ORG . Hvis jeg havde ti Tusind om Aaret, eller blot
fem, saa vilde jeg knipse med Fingrene ad alle Mænd og sige: "Nej,
jeg lever mit Liv PER som jeg vil, jeg vil udvide mine Kundskaber og læse
Bøger og have smukke Ideer om Ære og ophøjede Følelser, og maaske
engang bukke under for en ædel Kærlighed" (hvilke store Ord, alene
Tanken om det faar mig til at skrive). Men hvis Hr. Carruthers PER nu
spørger mig, om jeg vil gifte mig med ham, som hans Tante PER har sagt,
at han skal, saa siger jeg sikkert Ja og bliver her og faar et
behageligt Hjem LOC . Det er ikke Umagen værd at begynde at pakke ind, før
jeg har truffet ham.

Hvor det er heldigt, at Sort klæder mig! Min Hud er latterlig hvid.
Jeg vil sætte en Buket Violer MISC i Brystet paa LOC min Kjole, det kan da
ikke se hjerteløst ud, antager jeg. Men hvis han spørger mig, om jeg
er bedrøvet over Fru Carruthers Død PER , saa kan jeg ikke lyve.

Jeg er naturligvis bedrøvet, fordi Døden er frygtelig, og at dø paa
den Maade, medens man siger ondskabsfulde Ting til alle, det maa være
rædsomt -- men jeg kan ikke, jeg kan ikke begræde hende! Der gik
aldrig en Dag, uden at hun saarede mig -- da jeg var lille, var det
ikke blot med Ord; hun plejede at knibe mig og slaa mig paa Ørene,
til Doktor Garrison PER sagde, at jeg kunde blive døv, saa holdt hun op,
for hun sagde, at døve MISC Mennesker var en Plage, og hun kunde ikke
holde dem ud.

Jeg vil ikke blive ved med at se tilbage, der er Masser af Ting, som
jeg selv nu bliver rasende ved at tænke paa.

Jeg har kun deltaget i Selskabslivet i et Aar. Fru Carruthers PER fik et
Anfald af Bronkitis, da jeg var atten Aar, netop da vi skulde ind til
Byen i Sæsonen; hun sagde, at hun ikke følte sig rask nok til de
Anstrengelser, og saa tog vi af Sted LOC til Schweiz LOC . Og om Efteraaret PER rejste vi fra Sted til Sted LOC , og da Vinteren kom, begyndte hun igen at
hoste og jamre sig, saa hun vilde ikke tage til Byen den næste Sæson,
før til den sidste Hoffest, derfor har jeg kun været en Maaned
i London LOC . Hun kom sig helt af sin Bronkitis og døde af et
Hjertetilfælde PER , som blev fremkaldt af et Anfald af Vrede, fordi
Thomas PER slog en gammel Familievase itu.

Jeg vil ikke skrive om hendes Død eller om Testamentet eller om
Forbavselsen PER over, at jeg kun arvede tusind Pund og en Diamantring MISC .

Nu da jeg er en Eventyrerske MISC i Stedet for en rig Arving, er det jo
unyttigt at tale om alt det. Det er tilstrækkeligt at sige, at hvis
Hr. Carruthers PER ikke adlyder og tilbyder mig sin Haand i Eftermiddag,
saa maa jeg pakke mine Kufferter og rejse paa Lørdag -- men hvorhen,
det hviler i Gudernes Skød MISC !

Han kommer med 3,20 Toget og er her i Huset før fire; det er en grim,
kedelig Tid; man kan ikke byde ham Te, det bliver i det hele taget
utaaleligt og nervepirrende.

Officielt ORG kommer han for at overtage sit Gods, antager jeg, men i
Virkeligheden kommer han for at se paa mig, og se, om han paa nogen
Maade kan overtale sig selv til at opfylde sin Tantes Ønsker. Jeg gad
vide, hvordan det er at blive gift med én, man ikke kender og ikke
kan lide; jeg kender endnu ikke meget til Mænd. Vi har ikke haft
nogen, som man kunde kalde Mænd, her -- kun en Masse gamle, ækle Fyre PER om Efteraaret LOC for at skyde Fasaner og spille Bridge PER med Fru Carruthers PER . Det er mig en Gaade, at de nogensinde kunde skyde noget,
saadan nogle Antikviteter! Nogle af dem var Politikere ORG og
Ex-Ambassadører og saadan noget, og de fleste var saa fæle, som de
vel kunde være. De plejede ved det mindste Vink at komme travende ned
ad Korridoren til Skolestuen LOC og drikke Te med Mademoiselle PER og mig! Og
de sagde de underligste Ting; jeg er vis paa, at Masser af det, de
sagde, havde en anden Betydning; for Mademoiselle PER plejede at le saa
underligt. Det var en ganske køn én, jeg havde de sidste fire Aar,
men jeg hadede hende. Hun regnede aldrig nogen, som var ung og
menneskelig, for noget.

Jeg glædede mig til at deltage i Selskabeligheden LOC i London LOC ; men da
det var saa sent, var alle fuldt optagne, da vi kom dertil -- og der
var ingen, som blev videre forelsket i mig. Vi kom ogsaa meget lidt
ud; noget af Tiden havde jeg en hoven Næse, jeg var blevet ramt af en
Tennisbold -- og Folk ser ikke paa unge Piger med hovne Næser.

Gud PER véd, hvor jeg skal tage hen og bo! Maaske til Paris LOC --
naturligvis, hvis jeg ikke blive gift med Hr. Carruthers PER , -- jeg
antager ikke, at det er kedeligt at være gift. I London LOC syntes alle
de gifte Koner at have det dejligt, og de havde ikke videre meget
Vrøvl med deres Mænd.

Fru Carruthers PER forsikrede mig altid, at Kærlighed var ganske
unødvendig i Ægteskabet. Man var nødt til engang at elske en eller
anden, men det Faktum, at man var lænket til ham, vilde udrydde den
Følelse. Det var noget, man skulde betragte som Mæslinger eller en
anden Sygdom, og det var bedst at faa det overstaaet og saa tage fat
paa Livets solide Side. Men hvordan hun ventede, at jeg skulde faa
det overstaaet, naar hun aldrig sørgede for, at jeg saá nogen, det
véd jeg ikke.

Jeg spurgte hende en Dag, hvad jeg skulde gøre, hvis jeg kom til at
holde af nogen, efter at jeg var blevet gift med Hr. Carruthers PER , og
hun lo paa sin ækle Maade og sagde, at jeg sandsynligvis vilde gøre
som alle de andre. Og hvad gør de? -- Det gad jeg nok vide. -- Naa,
det tænker jeg nok, at jeg engang finder ud af.

Naturligvis er der den Mulighed, at Christopher PER (mon jeg kan lide
Navnet Christopher PER ?), at Christopher PER ikke vil rette sig efter hendes
Testamente.

Han har vidst om det i Aarevis MISC , ligesom jeg, men jeg tror, at Mænd er
nogle underlige Skabninger, og han kan maaske fatte Uvillie PER imod mig.
Jeg er ikke af en Type, som enhver synes godt om. Mit Haar er alt for
rødt, skinnende, mørkt, ildrødt som en Kastanie, naar den falder ud
af sit Hylster, men det lyser som Metal ORG . Hvis jeg havde de sædvanlige
hvide Øjenvipper, vilde jeg være rent ud sagt grim, men Gud PER være
lovet, ved et Lune af Naturen ORG er mine sorte og tykke og kan ses, naar
man ser mig fra Siden, og jeg tænker ofte, naar jeg ser mig i
Spejlet, at jeg virkelig er meget køn -- naar det hele kommer sammen
-- men, som jeg har sagt, det er ikke en Type, der behager alle.

Jeg er en Kombination, som Fru Carruthers PER forsikrede mig vilde volde
Bekymring. "Med den Blanding, Evangeline ORG ," sagde hun ofte, "vilde du
gøre rigtigst i at komme til Ro i Livet saa hurtigt som muligt. Gode
unge Piger har ikke dine Farver." Man ser altsaa, at jeg er
brændemærket som slet lige fra Begyndelsen ORG , lige meget hvad jeg gør.
Mine Øjne er grønne som lyse Smaragder, og lange, og de gaar ikke
nedad i Krogene med et Madonnaudtryk LOC som Cicely Parkers PER , Præstens Datter PER . Jeg véd endnu ikke, hvad det er at være god eller være slet,
maaske finder jeg ud af det, naar jeg bliver Eventyrerske MISC , eller gift
med Hr. Carruthers PER .

Alt, hvad jeg véd, er, at jeg gerne vil leve og føle Blodet bruse
gennem mine Aarer. Jeg vil gøre, hvad jeg har Lyst ORG til, og ikke være
tvunget til at være høflig, naar jeg brænder af Raseri. Jeg vil staa
sent op om Morgenen, hvis jeg tilfældigvis har Lyst PER til at sove, og
jeg vil sidde oppe om Aftenen, hvis jeg ikke har Lyst ORG til at gaa i
Seng! Da man nu kan gøre, hvad man vil, naar man er gift, haaber jeg
virkelig, at Hr. Carruthers PER vil synes godt om mig, og saa bliver alt
godt! Jeg vil blive ovenpaa, til jeg hører Vognen komme, og overlade
til Hr. Barton PER -- Sagføreren -- at tage imod ham. Saa gaar jeg ganske
nonchalant ned ad Trappen, medens de er i Vestibulen ORG . Det bliver en
virkningsfuld Entré. Mit lange, sorte Slæb og den store, brede Trappe
-- dette er et pragtfuldt Hus -- og hvis han har Øjne i Hovedet, maa
han se mine Fødder paa hvert Trin! Selv Fru Carruthers PER sagde, at jeg
havde den smukkeste Fod, hun nogensinde havde set. Jeg bliver ganske
nervøs. Jeg vil ringe paa Véronique PER og begynde at klæde mig paa! ...
jeg skriver snart mere.


Torsdag Aften.

Det er Aften, og Ilden brænder klart i min Dagligstue, hvor jeg
sidder og skriver. _Min_ Dagligstue! -- Sagde jeg det? Hr. Carruthers Dagligstue PER , mente jeg -- for det er ikke mere min, og paa Lørdag LOC , i
Overmorgen, maa jeg sige Farvel til den for bestandig.

For -- jeg kan lige saa godt sige det med det samme -- det gik ikke.
Hr. Carruthers PER afslog roligt, men bestemt at adlyde sin Tantes Befaling PER , og jeg skal altsaa være gammel Jomfru!

Jeg maa gaa tilbage til i Eftermiddag LOC for at gøre det klart, og jeg
maa sige, at det ringer for mine Øren, naar jeg tænker paa det.

Jeg kaldte paa Véronique PER og tog min ny sorte Eftermiddagskjole paa,
som lige var pakket ud. Jeg satte Violerne i Brystet saadan LOC ganske
tilfældigt, passede paa, at mit Haar krøllede lige saa stærkt som
sædvanligt, men dog ikke for balstyrigt ORG til at se tækkeligt ud, og
saa, akkurat i det rigtige Øjeblik, begyndte jeg at gaa ned ad
Trappen.

Dèr stod Hr. Carruthers PER i Vestibulen LOC . En høj Mand, der saá
forfærdelig godt ud, med et glatraget Ansigt og Træk som skaarne ud i
Sten PER . Med en firkantet Hage og et fælt Blink i Øjet. Han har et meget
destingveret Ydre, og han ser ud, som om han aldrig havde behøvet at
gøre sig Umage for at faa sine Klæder til at passe, for de sidder,
som om de var støbt om ham. Hans Væsen PER er koldt og tilbageholdende,
og der er noget bydende og arrogant over ham, som gør, at man straks
faar Lyst til at sige ham imod, men hans Stemme er bedaarende. Det er
en af den kultiverede, forfinede Slags, der lyder, som om han talte
en Masse Sprog MISC , og derfor ikke sluger Ordene. Jeg tror, Diplomater
ofte taler saaledes, for nogle af de gamle Gesandter havde den Slags
Stemmer.

Han stod med Ryggen til Ilden, og Lyset fra det store Vindue med en
nedgaaende MISC Sol faldt lige paa hans Ansigt, saa jeg kunde rigtigt se
ham. Jeg sagde i Begyndelsen ORG , at det ikke kunde nytte at agere, naar
man skriver sine egne Tanker, for at man selv skal læse dem, naar man
bliver gammel, og desuden gemmer dem i en indelaaset Dagbog LOC , saa jeg
vil altid sige Sandheden her -- det er en hel anden Sag, hvad jeg
vilde sige, hvis jeg talte med nogen og beskrev dem Situationen. Saa
vilde jeg sige, at jeg fandt ham yderst utiltalende, og at jeg
virkelig næsten ikke lagde Mærke til ham! Men i Virkeligheden lagde
jeg meget Mærke til ham, og jeg har en kedelig indre Overbevisning
om, at han kunde være meget tiltalende, hvis han vilde.

Han saá op, og jeg gik hen og gav ham Haanden med min mest ærbare
Mine, da Hr. Barton PER forestillede os for hinanden. Jeg lod ham tale
først.

"Det er en afskyelig Kulde," sagde han henkastet. Det var en ægte
engelsk MISC Begyndelse, og lovende!

"Ja, det er det," sagde jeg. "Er De lige kommet?"

Og saadan blev vi ved paa samme banale Maade; Hr. Barton PER snurrede
sine Tommelfingre rundt om hinanden, og man kunde se, at han haabede,
at vi snart vilde komme til Dagens brændende Spørgsmaal ORG ; og nu og da
indskød han en Bemærkning, der gjorde Situationen endnu mere kejtet.

Til sidst sagde Hr. Carruthers PER , at han vilde se sig om i Huset; og
jeg sagde, at Teen skulde LOC være færdig, naar de kom tilbage. Og saa
gik de.

Mine Kinder brændte, og mine Hænder var saa kolde; det hele var saa
kejtet og kedeligt, ikke nær saa simpel en Sag, som jeg troede, da
jeg var oppe i mit Værelse.

Da det var ganske mørkt, og Lamperne var bragt ind, kom de tilbage
til Vestibulen LOC , og Hr. Barton PER , som sagde, at han ikke vilde have Te,
gik ind for at læse Aviser i Biblioteket LOC .

Jeg gav Hr. Carruthers Te PER og gjorde de sædvanlige Spørgsmaal om
Sukker og Fløde. Der var et næsten ringeagtende Blik PER i hans Øjne, da
han saá paa mig, og jeg følte Vreden stige op i mig. Da han var
færdig, rejste han sig og stod igen foran Ilden. Saa begyndte han at
tale, resolut, som et Menneske, der har besluttet at gøre sin Pligt,
hvad det end koster.

"De kender det Ønske MISC -- eller jeg skulde snarere sige, den Befaling,
som min Tante efterlod sig," sagde han -- "i Virkeligheden siger hun,
at hun altid har opdraget Dem med den Tanke. Det er kedeligt at
diskutere den Sag med en Fremmed, men maaske gør vi bedst i at faa
det overstaaet saa snart som muligt, da det er derfor, jeg er kommet
hertil i Dag. Hendes Befaling var, at jeg skulde gifte mig med Dem."
-- Han tav et Øjeblik. Jeg sad ganske stille med Hænderne foldede i
Skødet og tvang mig til at holde Øjnene fæstede paa hans Ansigt.

Han fortsatte, da han mærkede, at jeg ikke svarede -- med ganske lidt
Ærgrelse i Stemmen -- fordi jeg ikke vilde hjælpe ham, antager jeg --
det kunde aldrig falde mig ind! Det morede mig at ærgre ham!

"Det er en dristig Tanke i disse Tider at ville raade over andres
Skæbne paa den Maade, og jeg er sikker paa, at De vil være enig med
mig i, at et saadant Ægteskab er umuligt."

"Naturligvis er jeg enig med Dem," svarede jeg og løj i den
oprigtigste Tone. Jeg havde saa længe været vant til overfor Fru Carruthers PER at beherske mine virkelige Følelser, baade af Vrede og af
Glæde, at jeg nu havde Øvelsen.

"Jeg er saa glad over, at De siger det rent ud," vedblev jeg blidt.
"Jeg har spekuleret paa, hvorledes jeg skulde skrive det til Dem, men
nu, da De er her, er det jo let for os at blive færdige med den Sag
med det samme. Hvad end Fru Carruthers PER har villet have mig til at
gøre, har jeg ikke haft i Sinde at adlyde hende; men det vilde ikke
have nyttet mig noget at sige det til hende, og saa ventede jeg, til
det var Tid at tale. Vil De ikke have mere Te?"

Han saá et Øjeblik meget stift, næsten vredt paa mig, lidt efter
sagde han med et lettet Suk, halvt leende:

"Saa er vi altsaa enige og behøver ikke at tale mere om det!"

"Nej," svarede jeg og smilede ogsaa, skønt jeg var rasende. Jeg véd
ikke, hvem jeg var mest vred paa -- Fru Carruthers PER , fordi hun havde
bragt mig i denne Situation, Christopher PER , fordi han var ufølsom
overfor mine Yndigheder PER , eller mig selv, fordi jeg et eneste Sekund
havde tænkt mig Muligheden af, at han skulde gøre andet. Naar man
tænker roligt over det, hvorfor skulde han saa gerne ville gifte sig
med mig? En fattig Eventyrerske MISC med grønne Øjne og rødt Haar, som han
aldrig i sit Liv PER havde set! Jeg haaber, at han troede, at jeg af
Naturen havde en meget stærk Farve, for fra det Øjeblik, da jeg
begyndte at klæde mig paa, havde mine Kinder været brændende hede.
Man kunde let faa den Idé, at det var af Sindsbevægelse, og det maa
han aldrig faa at vide.

Han fik noget mere Te, men han drak den ikke, og deraf sluttede jeg,
at han heller ikke var saa rolig, som han saá ud til.

"Der er noget mere," sagde han, og nu var der næsten Forlegenhed i
hans Stemme. "Noget, som jeg gerne vil sige, skønt Hr. Barton PER maaske
kunde sige det for mig -- men jeg vil hellere selv sige det ganske
ligefremt til Dem -- det er, at De maa lade mig sætte saa mange Penge
fast for Dem, som De havde Ret til at vente at faa efter min Tante,
efter alle de Løfter, som jeg har forstaaet, at hun har --"

Denne Gang ventede jeg ikke, til han havde talt ud! Jeg sprang op fra
Stolen -- jeg kunde ikke styre den Følelse af saaret Stolthed, som
gennemstrømmede mig.

" Penge! MISC -- Penge af Dem!" udbrød jeg, "ikke om jeg var ved at dø af
Sult!" -- saa satte jeg mig igen, skamfuld over min Heftighed.
Hvorledes vilde han fortolke den! Men han gjorde mig rasende, og dog
havde jeg for en Time MISC siden været rede til at blive hans Hustru! Hvad
betød da dette Raseri ved Tanken om, at jeg skulde tage imod en
rimelig Erstatning i Guld ORG . Jeg er sandelig en Gaas, og midt i min
voldsomme Sindsbevægelse fik jeg Tid til at blive klar over, at der
ikke kan tænkes noget mere uberegneligt end en ung Piges Følelser.

"De maa ikke være taabelig!" sagde han koldt. "Jeg har i Sinde at
sætte de Penge fast, enten De vil have dem eller ikke, saa De maa
ikke gøre flere Ophævelser MISC over det!"

Der var noget saa bydende og arrogant i hans Stemme, netop som jeg i
Begyndelsen bemærkede, at al den Modstandsevne PER , der fandtes i min
Natur, rejste sig for at svare ham.

"Jeg kender ikke noget til det juridiske Spørgsmaal i denne Sag; De
kan sætte fast, hvad De har Lyst til, men jeg vil aldrig røre noget
af det," sagde jeg saa roligt som jeg kunde, "saa det vilde være
latterligt at kaste Pengene bort, ikke sandt? De véd maaske ikke, at
jeg har Penge nok selv og ikke paa nogen Maade behøver Deres."

Han blev koldere og mere forbitret.

"Som De vil da," sagde han kort, og da Hr. Barton PER heldigvis i samme
Øjeblik traadte ind, blev Samtalen afbrudt, og jeg forlod dem.

De rejser ikke tilbage til London LOC før i Morgen tidlig, og nu skal
Middagen overstaas. Jeg er saa rasende, og jeg kan ikke beskrive alle
de forskellige Sindsbevægelser LOC , som gennembævede mig, da jeg før gik
op ad den store Trappe. Jeg forstod pludselig det ydmygende i
Situationen! Hvor havde jeg nogensinde kunnet tænke paa at gifte mig
med en Mand, som jeg ikke kendte, blot for at sikre mig et godt Hjem!
Nu forekommer det mig vanvittigt. Jeg antager, at det var, fordi jeg
var blevet opdraget med den Tanke, og før jeg stod Ansigt til Ansigt LOC med Manden, havde jeg ikke fundet det underligt. Heldigvis kan han
aldrig ane, at jeg har været villig til at tage ham -- min
Forstillelsesevne PER har hjulpet mig godt. Nu er jeg kun opfyldt af én
Tanke! At vise mig saa elskværdig og bedaarende som muligt for Hr. Carruthers PER . Mit Livs Maal ORG skal være at faa ham til at fortryde sin
Bestemmelse. Naar jeg hører ham bønfalde mig om at gifte sig, vil jeg
genvinde lidt af min Selvagtelse. Og Ægteskab, denne rædsomme Affære,
skal jeg ikke have noget af! Nej Tak! Jeg vil rejse bort som et frit
Menneske og være en lykkelig Eventyrerske MISC -- jeg har læst "De tre
Musketerer" og " Tyve Aar efter MISC " -- Mademoiselle havde dem -- og jeg
kan huske, at Milady PER kun havde tre Dage til at bedaare sin
Fangevogter, som begyndte med at hade hende, og da Hr. Carruthers PER ikke hader mig, kan det gaa lige op imod, at jeg kun har én Aften.
Jeg skal gøre mit Bedste --!


Torsdag Nat.

Jeg var nede i Biblioteket LOC og sad uskyldigt og læste i en Bog, da Hr. Carruthers PER traadte ind. Han saá endnu bedre ud i Kjole, men det lod
til, at han var i daarligt Humør PER , og han fandt utvivlsomt Situationen
ubehagelig.

"Er det ikke et smukt Hus?" spurgte jeg med fløjlsblød Stemme for at
bryde den forlegne Tavshed og vise ham, at jeg ikke delte hans
Forlegenhed. "Det var mange Herrens Tider ORG , siden De havde set det,
ikke sandt?"

"Ikke siden jeg var Dreng," svarede han, idet han forsøgte at være
høflig. "Min Tante PER var Uvenner med min Fader -- hun var den nærmeste
Arving PER til alt dette, og hun giftede sig med sin Fætter, min Faders PER yngre Broder -- men De kender naturligvis Familiehistorien ORG --"

"Ja."

"De hadede hinanden, hun og min Fader."

" Fru Carruthers PER hadede alle sine Slægtninge," sagde jeg roligt.

"Ogsaa mig?"

"Ja," svarede jeg langsomt og bøjede mig frem, for at Lampelyset PER skulde falde paa mit Haar. "Hun sagde, at Deres Karakter lignede
hendes alt for meget til, at De og hun nogensinde kunde blive
Venner."

"Er det en Kompliment?" spurgte han, og der var et Blink i hans Øjne.

"Man maa ikke tale ondt om de Døde," sagde jeg undvigende.

Han saá lidt ærgerlig ud, for saa vidt som disse Diplomater
nogensinde tillader sig at se ud af noget som helst.

"De har Ret," sagde han. "Lad hende hvile i Fred PER ."

Der blev et Øjebliks tavshed.

"Hvad vil De nu tage Dem for?" spurgte han lidt efter. Det var et
dristigt Spørgsmaal.

"Jeg vil være en Eventyrerske MISC ," svarede jeg bestemt.

"En hvad?" udbrød han og hævede sine sorte Øjenbryn.

" En Eventyrerske MISC . Er det ikke det, det hedder? En Kvinde, der vil se
Livet og maa gøre det saa behageligt, hun kan for sig selv."

Han lo. "De sælsomme lille Dame!" sagde han; hans Ærgrelse begyndte
at tabe sig. Og naar han ler, kan man se, hvor lige hans Tænder er,
men de to Hjørnetænder er spidse som en Ulvs.

"Det var maaske alligevel bedre, at De giftede Dem med mig!"

"Nej, det vilde stække mine Vinger," sagde jeg oprigtigt og saá ham
lige ind i Ansigtet.

" Hr. Barton PER siger, at De har i Sinde at rejse herfra paa Lørdag. Jeg
beder Dem om ikke at gøre det -- betragt dette Hus som Deres Hjem LOC ,
saa længe De vil -- indtil De har taget en anden Bestemmelse for
Deres Fremtid. De ser alt for ung ud til at drage alene omkring i
Verden!"

Han bøjede sig ned og saá nærmere paa mig -- der var en underlig
Klang i hans Stemme.

"Jeg er tyve Aar, og jeg har ofte faaet Skænd PER ," sagde jeg roligt,
"det forbereder én paa mange Ting. Jeg vil nyde at kunne gøre, hvad
jeg vil."

"Og hvad vil De da gøre?"

"Jeg vil tage til Claridges ORG , indtil jeg kan se mig om efter noget
andet."

Han bevægede sig uroligt.

"Men har De da ingen Slægtninge? Ingen, som kan tage sig af Dem?"

"Det tror jeg ikke. Min Moder var ikke noget særligt, véd De nok --
en Frøken Tomkins PER ."

"Men Deres Fader?" Han satte sig i Sofaen ved Siden af mig; han saá
ud, som om han baade var forvirret og morede sig -- maaske forbavsede
jeg ham.

" Papa PER ? Aa! han var den sidste af sin Slægt -- det var pæne Folk, men
der er ikke flere tilbage af dem."

Han skød en af Puderne til Side.

"Det er en umulig Stilling for en ung Pige at være fuldstændig alene.
Det kan jeg ikke tillade mig. Jeg føler mig ansvarlig for Dem. I
Grunden vilde det passe meget godt, hvis De giftede Dem med mig --
jeg er ikke særlig huslig anlagt af Naturen LOC , saa jeg vilde være meget
lidt hjemme. -- De kunde bo her og have en sikker Stilling, og jeg
kunde komme af og til og se, om De havde det godt."

Det var ikke til at forstaa, om det var Spøg eller Alvor.

"De er alt for god," sagde jeg uden Spor af Ironi, "men jeg elsker
Frihed, og naar De var hjemme, kunde det blive saa besværligt --"

Han lænede sig tilbage og lo muntert.

"De er i det mindste oprigtig," sagde han.

I samme Øjeblik traadte Hr. Barton PER ind i Stuen med mange
Undskyldninger, fordi han kom saa sent. Straks efter kom
Hushovmesteren med de sædvanlige Ceremonier og meldte pompøst: "Der
er serveret, Herre." Hvor de hurtigt anerkender den ny Herre!

Hr. Carruthers PER bød mig Armen, og vi gik langsomt ned ad
Billedgalleriet til Spisesalen LOC , og dèr satte vi os ved det lille
runde Bord midt i Salen LOC , det ligner en Ø midt i en Sø.

Jeg talte pænt ved Bordet. Jeg var værdig og alvorlig og ganske
frejdig. Hr. Carruthers PER kedede sig ikke.

Kokken havde overgaaet sig selv i Haab om at beholde Pladsen. Jeg har
aldrig været saa nervøs i mit Liv.

Efter Middag sad jeg og lod, som om jeg sov under en stor Lampe i
Biblioteket -- en Bog med nogle dumme Digte laa i mit Skød MISC -- da
Døren blev aabnet og han -- Hr. Carruthers PER -- kom ind alene. Jeg
aabnede ikke Øjnene. Han stod og saá paa mig et Minut -- hvor jeg dog
véd nøjagtig Besked! -- Saa sagde han: "Du er meget smuk, naar du
sover!"

Hans Stemme var ikke kærtegnende eller smigrende, kun som om en
Kendsgerning havde tvunget ham til denne Ytring.

Jeg lod, som om jeg vaagnede ganske roligt.

"Var den Portvin fra 47 saa god, som De haabede?" spurgte jeg
sympatisk.

Han satte sig. Jeg havde stillet min Stol saadan, at der ikke stod
nogen anden i dens umiddelbare Nærhed. Han sad altsaa lidt fra mig og
kunde se hele min Silhouet PER .

" Portvinen fra 47 MISC -- naa jo! -- men jeg vil ikke tale om Portvin PER . Jeg
vil have, De skal fortælle mig en hel Masse mere om Dem selv og Deres
Planer."

"Jeg har ingen Planer -- undtagen at se Verden."

Han tog en Bog og lagde den bort igen, han var ikke fuldkommen rolig.

"Jeg tror ikke, jeg vil lade Dem rejse. Jeg er mere end nogensinde
overbevist om, at De bør have nogen til at tage sig af Dem. De er
ikke af en Type, som trygt kan rejse omkring alene."

"Aa! hvad min Type angaar," sagde jeg modløst, "den véd jeg god
Besked om. Fru Carruthers PER sagde, at ingen med den Sammenblanding af
Farver kunde være god, saa jeg har ikke i Sinde at forsøge paa det.
Det bliver meget let."

Han rejste sig hurtigt op og stod foran den store Brændeild PER med
saadant et komisk Udtryk i sit Ansigt.

"De er det besynderligste Barn, jeg nogensinde har truffet," sagde
han.

"Jeg er ikke et Barn -- og jeg har i Sinde at lære saa meget som
muligt."

Han gik igen hen til Sofaen og arrangerede Puderne -- store,
pragtfulde, svære Puder af gammelt italiensk MISC Brokade, stive af Sølv PER og Guld ORG .

"Kom!" bad han. "Sid her ved Siden af mig og lad os tale sammen; De
sidder Mile borte fra mig, og jeg vil gerne tale Fornuft med Dem."

Jeg rejste mig straks og kom langsomt hen til ham og satte mig roligt
ned; der laa en purpurrød Pude med Sølv MISC lige under Lyset, paa ORG den
hvilede jeg mit Hoved.

"Tal saa!" sagde jeg og lukkede mine Øjne halvt.

Aa! hvor jeg morede mig! Det var første Gang i mit Liv PER , at jeg var
alene med en rigtig Mand! De -- de gamle Gesandter og Politikere og
Generaler fortalte mig altid, at jeg vilde blive smuk, nu vilde jeg
prøve, hvad jeg kunde udrette.

Hr. Carruthers PER blev ved med at tie -- men han satte sig ved Siden af
mig og saá, og saá mig lige ind i Øjnene.

"Naa, tal saa," sagde jeg igen.

"Véd De, at De er en meget foruroligende Person?" sagde han endelig,
for at begynde med noget.

"Hvad er det?" spurgte jeg.

"Det er en Kvinde, der forvirrer éns Tanker, naar man ser paa hende.
Nu synes jeg ikke, at jeg har noget at sige -- eller alt for meget."

"De kaldte mig et Barn."

"Jeg burde have kaldt Dem en Gaade."

Jeg forsikrede ham om, at jeg ikke var det mindste sammensat, og at
jeg kun vilde have, at alting skulde være ganske lige ud ad
Landevejen LOC , og at jeg gerne vilde være i Fred PER og ikke behøve at blive
gift eller plages med at adlyde Folk.

Vi talte rigtig rart sammen.

"De rejser ikke herfra paa Lørdag LOC ," sagde han lidt efter uden
Anledning. "Jeg tror heller ikke, at jeg rejser i Morgen. Jeg vil
gerne have, at De skal vise mig Haven og Deres Yndlingssteder."

"I Morgen faar jeg travlt med at pakke ind," sagde jeg alvorligt, "og
jeg tror heller ikke, at jeg har Lyst PER til at vise Dem Haverne -- der
er nogle Steder, jeg har holdt meget af, og som jeg tror, det vil
gøre mig lidt ondt at sige Farvel til."

I det samme kom Hr. Barton PER ind i Stuen; han var urolig og lod til at
have travlt. Hr. Carruthers Ansigt PER blev igen haardt, og jeg rejste
mig for at sige Godnat PER .

"Lov mig, at De vil komme ned og give mig Kaffe i Morgen tidlig,"
sagde han, idet han aabnede Døren for mig.

"_ Qui vivra PER , verra ORG _," svarede jeg og gik ud i Vestibulen LOC . Han fulgte
med og blev staaende, medens jeg gik op ad Trappen.

"Godnat," sagde jeg sagte, da jeg kom helt op, og jeg lo lidt -- jeg
véd ikke hvorfor.

Han sprang op ad Trappen, tre Trin ad Gangen, og før jeg kunde dreje
Haandtaget paa ORG min Dør, stod han ved Siden af mig.

"Jeg véd ikke, hvad det er, der er ved Dem," sagde han, "men De gør
mig gal -- jeg vil alligevel opfylde min Tantes Ønske! Jeg vil gifte
mig med Dem og aldrig lade Dem komme mig af Syne -- hører De?"

Aa PER , der kom saadan en underlig berusende Følelse over mig -- og den
er der endnu! Naturligvis mener han sandsynligvis ikke alt det i
Morgen PER , men at have faaet saadan en stiv Stenblok til at fare op ad
Trappen og sige alt det, er aldeles dejligt!

Jeg saá op paa ham gennem mine Øjenvipper. "Nej, De vil ikke gifte
Dem med mig," sagde jeg roligt, "eller gøre noget andet, som jeg ikke
vil have. Godnat!" Og jeg smuttede ind i mit Værelse og lukkede
Døren. Jeg kunde høre, at han ikke rørte sig i nogle Sekunder. Saa
gik han ned ad Trappen, og jeg var alene med mine Tanker.

Mine Tanker! Gud véd, hvad de betyder! Hvad gjorde jeg, som havde den
Virkning paa LOC ham? Det var min Hensigt at gøre noget, og jeg gjorde
det, men jeg er ikke ganske sikker paa, hvad det var. Men det er nu
ogsaa ligegyldigt. Det er tilstrækkeligt for mig at vide, at jeg har
faaet min Selvagtelse tilbage, og nu kan jeg se mig om i Verden LOC med
en god Samvittighed.

Han har bedt mig om at gifte mig med sig, og jeg har svaret, at jeg
vil ikke.


_ Branches Park MISC _.
Torsdag Aften den 3. Novbr. 1904.

"Kære Bob![1]

[1] Et Brev fra Hr. Carruthers PER , som senere kom i Evangelines ORG
Besiddelse, og som hun satte ind i Dagbogen paa ORG dette Sted.

Der er hændet mig noget sælsomt! Jeg kom hertil for at overtage
Godset og for bestemt at sige, at jeg ikke vilde gifte mig med Frøken Travers PER , og jeg fandt hende med rødt Haar PER , en Hud som Mælk og et Par
grønne Øjne, som ser paa én ud fra en Skov LOC af sorte Øjenvipper med
tusind uudtalte Udfordringer. Det skulde ikke undre mig, hvis jeg
begik en eller anden Daarskab. Man har læst om saadanne Kvinder i det
femtende Aarhundrede MISC i Italien LOC , men jeg har aldrig før truffet én.
Hun har ikke været i Stuen i ti Minutter, før man faar en Følelse af
Uro og ønsker, man véd ikke hvad -- især at røre ved hende, tror jeg.
Du gode Gud PER ! Hvilken Hud -- som Mælk og sjældne Roser -- og den
rødeste Amors Bue af en Mund! Du skulde hellere komme med det samme
(det er sandsynligvis noget, der falder i din Smag) og frelse mig fra
den rene Idioti PER . Situationen er enestaaende; hun og jeg er
bogstavelig alene i Huset, for gamle Barton PER regner jeg ikke for
noget. Hun har ingen Steder at tage hen, og saa vidt jeg kan forstaa,
har hun ikke en eneste Ven i Verden ORG . Jeg burde vist rejse -- jeg vil
forsøge, om jeg kan paa Mandag, men kom i Morgen med 4-Toget.

Din
_ Christopher PER _.

P. S. PER Portvinen fra 47 er første Klasse, og der er nogle Flasker af
gamle Tantes LOC fineste Champagne, siger Barton PER , dem kan vi drikke. Jeg
sender dette med Eksprestoget PER , saa faar du det i god Tid til
4-Toget."


_Branches_,
Fredag Aften LOC den 4. Novbr.

I Morges drak Hr. Carruthers Kaffe PER alene. Hr. Barton PER og jeg nød vort
Morgenmaaltid tidligt, før Klokken 9, og netop som jeg stod i
Vestibulen med mit Overtøj paa og kaldte paa Hundene LOC for at faa dem
med paa en Spadseretur, kom Hr. Carruthers PER ned ad den store Trappe
med rynket Pande.

"De er tidligt oppe," sagde han. "Vil De saa ikke skænke Te til mig?"

"Jeg syntes, De sagde Kaffe! Nej, jeg er ved at gaa ud." Og jeg gik
ned ad Korridoren LOC med Ulvehundene LOC efter mig.

"De er ikke en venlig Værtinde," raabte han efter mig.

"Jeg er slet ikke Værtinde, jeg er Gæst," svarede jeg.

Han fulgte efter mig. "Saa er De en meget ligegyldig Gæst, der ikke
bryder sig om at glæde sin Vært."

Jeg sagde ingenting; jeg saá kun paa ham over Skuldrene, da jeg gik
ned ad Marmortrinene LOC -- saá kun paa ham og lo, ligesom den
foregaaende Aften.

Han vendte sig og gik ind i Huset uden at sige et Ord, og jeg saá ham
ikke igen før lige inden Frokost.

Der er noget ubehageligt ved at sige Farvel til et Sted, og jeg følte
alle Slags Sindsbevægelser paa LOC forskellige Steder under min
Spadseretur. Men alt det er latterligt og maa glemmes. Da jeg gik
omkring Hjørnet LOC paa Terrassen, havde et Vindstød nær blæst mig lige i
Armene paa Hr. Carruthers PER . Det er et afskyeligt Vejr, vi har i dette
Efteraar.

"Hvor har De været hele Formiddagen?" spurgte han, da vi var kommet
os lidt. "Jeg har søgt efter Dem overalt."

"De kender endnu ikke alt, ellers havde de fundet mig," sagde jeg og
lod, som om jeg vilde gaa videre.

"Nej, De maa ikke gaa nu," udbrød han og gik ved Siden af mig.
"Hvorfor vil De ikke være elskværdig og faa mig til at føle mig
hjemme?"

"Jeg beder om Forladelse -- hvis jeg har været uelskværdig," sagde
jeg med stor Oprigtighed. " Fru Carruthers PER har altid opdraget mig til
at have gode Manérer PER ."

Derpaa talte han i en halv Time med mig om Godset LOC .

Han syntes at have glemt sin Heftighed fra den foregaaende Aften MISC . Han
spurgte mig om alt muligt og viste en Finfølelse MISC , som jeg ikke havde
ventet af hans haarde Ansigt. Jeg blev ganske ked af det, da
Gongongen PER lød til Lunch MISC og vi gik ind.

Jeg har ingen bestemt Plan i Hovedet -- jeg driver for Vind og Vove ORG -- det er første Gang, jeg føler, at jeg har Magt over et andet
menneskeligt Væsen. Jeg følte en behagelig Gysen MISC ved at se hans
Iver PER , i Modsætning til den tørre Maade, paa hvilken han havde
afslaaet min Haand Dagen før. Ved Bordet henvendte jeg mig til Hr. Barton PER , og han var meget smigret over min Opmærksomhed og blev ved at
snakke.

Det begyndte at regne. Regnen strømmede ned og slog imod
Vinduesruderne MISC med pludselige, vrede Slag. Der var ingen Udsigt til
flere Spadsereture ORG . Jeg gik ovenpaa, medens Hushovmesteren PER talte med
Hr. Carruthers PER , og begyndte at hjælpe Véronique PER med at pakke ind.
Mine hyggelige Værelser var lutter Kaos PER og Forladthed.

Medens jeg laa paa Knæ foran en stor Trækasse og prøvede paa at pakke
nogle Bøger ned i den, blev der banket paa Døren, og uden videre kom
min Vært -- ja, for det er han nu -- ind i Stuen LOC .

"Du gode Gud PER ! Hvad er det? Hvad bestiller De?"

"Pakker ind," svarede jeg og rejste mig.

Han gjorde en utaalmodig Bevægelse.

"Passiar!" sagde han. "Det er ikke nødvendigt at pakke ind. Jeg siger
Dem, at jeg ikke vil lade Dem rejse. Jeg vil gifte mig med Dem og
beholde Dem her altid."

Jeg satte mig ned paa Gulvet og begyndte at le.

"Naa, saa det mener De?"

"Ja."

"De kan ikke tvinge mig til at gifte mig med Dem, véd De nok -- vel?
Jeg vil se Verden ORG , og jeg vil ikke have en kedelig Mand til at plage
mig. Hvis jeg nogensinde gifter mig, bliver det fordi -- aa MISC , fordi
--" jeg tav og begyndte at pille ved en Bog.

"Fordi hvad?"

" Fru Carruthers PER sagde, at det var saa taabeligt -- men jeg tror, at
jeg vilde foretrække at gifte mig med én, jeg holdt af. Aa, jeg véd
godt, at De synes, det er dumt," jeg standsede ham, da han var ved at
tale; "men da det naturligvis alligevel ikke varer ved, synes jeg,
det kunde være rart at begynde paa den Maade, synes De ikke?"

Han saá sig om i Stuen og videre ind gennem de vidt aabne Fløjdøre i
mit nydelige Soveværelse, hvor Véronique PER stadig var ved at pakke ind.

"De har det jo meget hyggeligt her, det er meningsløst af Dem at tage
bort," sagde han.

Jeg rejste mig fra Gulvet og gik hen til Vinduet og tilbage igen. Jeg
véd ikke hvorfor, jeg blev saa bevæget; jeg fik en pludselig Følelse
af Hygge. Verden derude saá saa vaad og trist ud.

"Hvorfor siger De, at De gerne vil have, at jeg skal gifte mig med
Dem, Hr. Carruthers PER ?" spurgte jeg. "De spøger naturligvis."

"Jeg spøger ikke. Jeg er fuldkommen alvorlig. Jeg er rede til at
opfylde min Tantes Ønsker. Det kan ikke være nogen ny Tanke for Dem,
og De maa have Verdenskundskab nok til at forstaa, at det vilde være
den bedst mulige Løsning for Deres Fremtid. Jeg kan jo vise Dem
Verden."

Han saá overordentlig godt ud, som han stod dèr med Ansigtet vendt
imod det svindende Lys. Sæt, at jeg tog ham paa Ordet.

"Men hvad er det, som har forandret Deres Mening siden i Gaar? De
sagde, at De var kommet for at gøre det klart for mig, at De umuligt
kunde adlyde hendes Befaling."

"Det var i Gaar," sagde han. "Jeg havde ikke rigtig set Dem; i Dag
tænker jeg anderledes."

"Det er kun, fordi det gør Dem ondt for mig; jeg synes Dem vist saa
ensom," hviskede jeg undseligt.

"Det er fuldstændig umuligt -- det, som De vil gøre -- at bo alene i
et Hotel LOC i London LOC -- Tanken om det gør mig gal."

"Det bliver netop dejligt! Saa har jeg ingen til at kommandere mig
fra Morgen til Aften ORG ."

"Hør," sagde han og kastede sig i en Lænestol, "De kan gifte Dem med
mig, saa skal jeg tage Dem med til Paris LOC , eller hvorhen De vil, og
jeg skal ikke kommandere Dem -- jeg skal kun hindre de andre Bæster
af Mænd i at se paa Dem."

Men jeg sagde ham straks, at jeg syntes, det vilde blive meget
kedeligt. "Jeg har aldrig haft Lejlighed til at lade nogen se paa
mig," sagde jeg, "og nu har jeg Lyst til at mærke, hvordan det er.
Fru Carruthers PER forsikrede mig altid, at jeg var meget smuk, skal jeg
sige Dem, men hun sagde, at jeg kunde være sikker paa, at det endte
galt med mig paa Grund af min Type, med mindre jeg blev gift med det
samme, og hvis mit Hoved saa blev skruet den rigtige Vej, gjorde det
ingenting; men jeg er ikke enig med hende."

Han gik utaalmodigt op og ned i Stuen.

"Det er netop Sagen," sagde han. "Jeg vilde helst være den første --
jeg vilde helst, at De skulde begynde med mig. Jeg er stærk nok til
at holde de andre borte."

"Hvad vil 'begynde med Dem' sige?" spurgte jeg oprigtigt. " Gamle Lord Beutworth MISC sagde, at jeg skulde begynde med ham, da han var her for at
skyde Fasaner sidste Efteraar; han sagde, at det kunde ikke gøre
noget, han var saa gammel; men jeg gjorde det ikke --"

Hr. Carruthers PER sprang op fra Stolen LOC .

"Hvad gjorde De ikke? Du gode Gud PER ! Hvad vilde han have, at De skulde
gøre?" spurgte han forfærdet.

"Han vilde have, at jeg skulde kysse ham," sagde jeg og slog et
Øjeblik Øjnene ned; jeg følte mig fjollet undselig.

Hr. Carruthers PER saá næsten lettet ud. Det var underligt.

" Den gamle Slyngel MISC ! Det lader til, at min Tante PER har haft en nydelig
Omgang!" udbrød han. "Kunde hun ikke passe bedre paa Dem end -- at
lade Dem fornærme af sine Gæster."

"Jeg tror ikke, at Lord Beutworth PER vilde fornærme mig. Han sagde kun,
at han aldrig havde set en saa rød Mund som min, og da jeg dog en
Gang var nødt til at gaa ad Helvede LOC til med den og saadant et Haar,
kunde jeg begynde med at kysse ham -- han forklarede det altsammen."

"Og blev De ikke meget vred?" Hans Stemme var forbitret.

"Nej -- ikke meget, det kunde jeg ikke, jeg rystede saadan af Latter.
Hvis De havde set den tossede, gamle Fyr, han lignede en vissen
Abekat med farvet Haar og et Øjeglas MISC ! -- Jeg fortæller Dem det kun,
fordi De sagde 'begynde med Dem', og jeg vilde gerne vide, om det var
det samme."

Hr. Carruthers Øjne PER havde saadan et underligt Udtryk, Forvirring,
Morskab og noget mere. Han kom tæt hen til mig.

"Fordi," vedblev jeg, "hvis det er det, tror jeg, at hvis det altid
er Begyndelsen ORG -- saa bryder jeg mig ikke om at begynde -- jeg har
ikke den mindste Smule Lyst MISC til at kysse nogen -- jeg vilde
simpelthen hade det."

Hr. Carruthers PER lo. "Aa, De er, naar alt kommer til alt, kun et
Pattebarn PER !" sagde han.

Det ærgrede mig. Jeg rejste mig med stor Værdighed. "Teen er serveret
i den hvide Dagligstue," sagde jeg stift og gik henimod min
Sovekammerdør PER .

"Send Deres Pige bort og lad os faa den herop," sagde han. "Jeg kan
godt lide dette Værelse."

Men jeg var ikke saa let at berolige, jeg kaldte paa Véronique PER og gav
hende mine Ordrer.

"Den stakkels gamle Hr. Barton PER vilde føle sig saa ensom," sagde jeg
og gik ud i Gangen. "Jeg gaar ned og sørger for, at han faar god
Te," og jeg saá tilbage over Skulderen paa LOC Hr. Carruthers PER .
Naturligvis fulgte han med mig, og vi gik sammen ned ad Trappen.

I Vestibulen LOC mødte vi en Tjener med et Telegram. Hr. Carruthers PER rev
det utaalmodigt op. Saa saá han ganske ærgerlig ud.

"Jeg haaber, at De ikke bliver ked af det," sagde han, "men en af
mine Venner, Lord Robert Vavasour PER , kommer i Eftermiddag -- han --
forstaar sig meget godt paa Malerier. Jeg havde rent glemt, at jeg
havde bedt ham om at komme og se paa Billederne."

Jeg sagde, at han var Vært, og hvorfor skulde jeg have noget imod
hans Gæster.

"Desuden," sagde jeg, "rejser jeg selv i Morgen LOC , hvis Véronique PER kan
blive færdig med at pakke ind."

"Snak -- hvorledes skal jeg faa Dem til at forstaa, at jeg slet ikke
vil lade Dem rejse?"

Jeg svarede ham ikke -- men saá kun udfordrende paa ham.

Hr. Barton PER ventede taalmodigt paa LOC os i den hvide Dagligstue, og vi
havde ikke siddet og spist Smaakager i mere end fem Minutter, da
Lyden af en Vogn paa Vejen ORG udenfor Vinduerne forstyrrede vor kunstige
Konversation.

"Det maa være Bob PER , der kommer," sagde Hr. Carruthers PER og gik tøvende
ud i Vestibulen ORG for at tage imod sin Gæst.

De kom lidt efter ind sammen, og han forestillede Lord Robert PER for
mig.

Jeg saá straks, at han var meget indtagende! Saadan en Skikkelse!
Aldeles som den belvederiske MISC Apollo LOC ! Jeg kan godt lide det Udseende,
smal om Livet og smukke Skuldre, og han ser ud, som om han var smidig
som en Slange, og dog kunde brække Ildragere MISC midt over, ligesom Hr. Rochester PER i " Jane Eyre PER ".

Han har store, søvnige, blaa Øjne med et næsten klagende Udtryk og et
lille bitte Overskæg, som er drejet opad i Spidserne, og den
smukkeste Mund, man kan se for sine Øjne, og naar han bevæger sig, og
man ser hans Nakke, kommer man hele Tiden til at tænke paa en smuk,
dresseret Hest. Jeg véd ikke hvorfor. Straks -- paa Øjeblikket -- da
vi saá paa hinanden, følte jeg, at jeg vilde kunne lide " Bob PER "! Han
har intet af Hr. Carruthers PER kyniske, haarde Udtryk, og jeg er vis
paa, at han ikke kan være nær saa gammel, ikke mere end omtrent
syvogtyve.

Han syntes at føle sig fuldkommen hjemme, satte sig ned og fik Te og
talte paa den roligste, venskabeligste Maade. Hr. Carruthers PER syntes
at fryse til, Hr. Barton PER blev mere banal, og det hele morede mig
umaadeligt.

Jeg plejede at længes efter Eventyr ORG i gamle Dage, da Fru Carruthers PER levede, og nu oplever jeg dem virkelig?

Hvilken Situation! Jeg er vis paa, at Folk vilde finde den højst
upassende! Jeg alene i Huset med disse tre Mænd! Jeg indsaa, at jeg
maatte rejse -- men hvorhen?

Imidlertid er det min Hensigt at more mig! Lord Robert PER og jeg syntes
at have Hundreder af Ting at sige hinanden. Jeg kan godt lide hans
Stemme -- og han er saa fuldstændig _sans gêne_, at der slet ingen
Vanskeligheder er. Da vi var færdige med Teen, var vi som gamle
Venner. Hr. Carruthers PER blev mere og mere høflig og stiv, og til sidst
sprang han op og ilede af Sted til Rygeværelset LOC med sin Gæst.

Jeg tog saadan en yndig Kjole paa til Middag, den nydeligste,
ærbareste, sorte Kjole; Halsen kiggede lidt igennem det tynde Tøj.
Intet kunde være mere tækkeligt og klædeligt, og mit Haar vilde ikke
være skikkeligt, men struttede ud alle Vegne i balstyrige Bølger og
Krøller.

Jeg syntes, det var raadeligt ikke at komme i alt for god Tid, og jeg
gik først ned, da jeg vidste, at der var serveret.

De stod begge paa Kamintæppet LOC . Jeg glemmer altid at regne Hr. Barton PER med, han sad paa en eller anden Stol, men jeg lagde ikke Mærke til
ham.

Hr. Carruthers PER er omtrent en Tomme højere end Lord Robert PER ; han maa
være meget over seks Fod, for den anden er ogsaa høj, men da jeg saá
dem sammen, forekom Hr. Carruthers Skikkelse PER mig stiv og stram ved
Siden af Lord Roberts PER , og han er ikke nær saa smækker om Livet. Jeg
gad vide, om nogen anden Nation kan have det udsøgt _soigné_ Ydre som
Englændere MISC i Selskabsdragt LOC , jeg tror det ikke. De er virkelig meget
kønne begge to, og jeg véd endnu ikke, hvem af dem jeg bedst kan
lide.

Vi havde det meget morsomt ved Bordet! Jeg var saa drillevorn, som
jeg kunde være -- sympatisk optaget af gamle Bartons ORG lange Historier,
og jeg saá kun en Gang imellem paa de to andre gennem mine Øjenvipper
-- medens jeg talte paa den pæneste, ærbareste Maade, saa jeg er
sikker paa, at selv Lady Katherine Montgomerie PER -- en af vore
Naboersker ORG -- vilde have syntes godt om det.

De skulde ikke kunne sige, at jeg ikke kunde passe paa mig selv i
enhver Situation.

"Det er en forbistret god Portvin MISC , Christopher PER ," sagde Lord Robert PER ,
da den fra 47 blev budt rundt. "Var det den, du indbød mig til at
komme og drikke?"

"Jeg troede, det var, for at De skulde sige Deres Mening om
Malerierne," udbrød jeg forbavset. " Hr. Carruthers PER sagde, at De var
en stor Kender."

De saá paa hinanden.

"Naa -- ja --" sagde Lord Robert PER og løj gennemsigtigt. "Billeder er
forfærdelig interessante. Vil De vise mig dem efter Middag?"

"Lyset er alt for svagt til, at en Kender kan undersøge dem
ordentligt," sagde jeg.

"Jeg vil saa snart som muligt have det hele oplyst med elektrisk
Lys; jeg har skrevet om det i Dag," sagde Hr. Carruthers PER . "Men jeg
skal selv vise dig Billederne i Morgen, Bob PER ."

Det bestemte mig straks til at føre Lord Robert PER rundt i Aften LOC , og jeg
sagde det til ham med fløjlsblød Stemme, medens Hr. Barton PER optog
Christophers PER Opmærksomhed.

De blev saa længe i Spisestuen LOC , efter at jeg var gaaet fra dem, at
jeg var paa Vej LOC op i Seng, da de kom ud i Vestibulen LOC , og det var
vanskeligt at formaa mig til at blive et Par Minutter MISC .

"Jeg er forfærdelig ked af det," sagde Lord Robert PER . "Jeg kunde ikke
slippe bort, jeg véd ikke, hvad der gik af Christopher PER , han vilde
drikke Portvin PER , og han snakkede Pokker et Øre af, til jeg til sidst
rent ud sagde, at jeg vilde ind til Dem. Saa her er jeg -- og nu vil
De ikke gaa i Seng -- vel?"

Han har saadanne bedende blaa Øjne -- bønlige og rørende som et
bedrøvet Barns -- det er ganske umuligt at modstaa ham! Og vi gik ned
i Galleriet LOC .

Naturligvis kendte han ikke Forskel paa en Canaletto ORG og en Turner;
han lod ikke engang, som om det interesserede ham, og da vi kom ned
til Enden LOC , hvor de gamle Italienere MISC hænger, og jeg var ved at
forklare ham en Madonnas MISC vidunderlige Skønhed, sagde han:

"De ser alle ud, som om de var søsyge og fordrejede! Tror De ikke, at
vi kunde sætte os i den Sofa og tale om noget andet?" Saa fortalte
han mig, at han elskede Billeder, men ikke den Slags.

"Jeg kan nok lide, at Folk ser menneskelige ud, selv paa Lærredet,"
sagde han. "Alle disse Damer ser ud, som de var ved at faa et
Mavetilfælde PER , og jeg kan ikke lide deres Glorier, og alle Mændene MISC er
gamle og skaldede. Men De maa ikke tro, at jeg er en Barbar -- De maa
lære mig, hvad der er ved dem, vil De ikke nok det? Saa kommer jeg
nok til at holde af dem."

Jeg sagde, at jeg ikke selv brød mig meget om dem, naar undtages
Farverne.

"Aa, det er jeg glad over," sagde han. "Jeg vilde gerne have, at vi
skulde beundre de samme Ting, men intet Maleri kan interessere mig
saa meget som Deres Haar. Det er det dejligste, jeg har set i mit
Liv PER , og De sætter det saa smukt."

Det syntes jeg godt om! Han har det elskværdigste Væsen, Lord Robert PER ,
og han er meget dannet, ikke Spor af dum eller tykhovedet, kun ganske
ligefrem. Vi talte i nogen Tid dæmpet og fornøjeligt sammen.

Saa slap Hr. Carruthers PER bort fra Hr. Barton PER og kom henimod os. Jeg
satte mig mere bekvemt paa de Fløjls Puder ORG . Der er purpurrøde Fløjls Puder PER og Gardiner i det Galleri; det er gode, gamle Relikvier fra
Dronning Victorias Tid ORG . En stor Del af Huset er rædsomt, men disse
Gardiner har jeg altid holdt af.

Hr. Carruthers Ansigt PER var saa strengt som en Buste af Kejser Augustus PER . Jeg er vis paa, at Inkvisitionens Munke LOC saá saaledes ud.
Gud PER véd, hvad han havde haft i Sinde at sige, men Lord Robert PER gav ham
ikke Tid.

" Gaa din Vej MISC , Christopher PER ," sagde han; " Frøken Travers PER vil lære mig
noget om de italienske MISC Madonnaer, og jeg kan ikke holde min
Opmærksomhed fast, naar der er en tredie Person til Stede."

Jeg antager, at Hr. Carruthers PER , hvis han ikke havde været Diplomat,
vilde have bandet, men jeg tror, at den Slags Opdragelse sætter én i
Stand til at lave sit Ansigt som man selv vil, saa han smilede
elskværdigt og satte sig paa en Stol hos os.

"Jeg gaar ikke min Vej, Bob PER ," sagde han. "Jeg synes ikke, du er godt
Selskab for Frøken Evangeline PER . Jeg er ansvarlig for hende, og jeg
har i Sinde at passe paa hende."

"De skulde ikke have bedt ham om at komme, hvis han ikke er et
respektabelt Menneske," sagde jeg naivt, "men de italienske MISC Madonnaer PER burde kunne rense og hæve hans Tanker. Det er i alt Fald Dem, der har
paataget Dem det Ansvar. Jeg har ikke i Sinde at adlyde andre end mig
selv!" Og jeg satte mig bestemt til Rette ORG mellem de Fløjls Puder ORG .

"Ikke godt Selskab!" udbrød Lord Robert PER . "Hvad er det for noget
Vrøvl, Christopher PER ? Du véd vel nok, at jeg ikke har min Lige i hele
Kavalleriet."

De lo begge to, og vi blev ved med at tale sammen paa den Maade, Hr. Carruthers PER var skarp og fin som en Klinge ORG -- Lord Robert aabenhjertig PER og ligefrem, med en Mine som et forvirret Barn.

Da jeg tænkte, at de begge meget gerne vilde have, at jeg skulde
blive, rejste jeg mig og sagde Godnat.

De fulgte mig begge ned ad Galleriet LOC , og vilde begge absolut tænde et
af Lysene i den lange Række blanke Sølvlysestager, som stod i
Vestibulen ORG , og de præsenterede mig dem med stor paatagen Ærbødighed.
Det ærgrede mig, jeg véd ikke hvorfor, og jeg blev pludselig iskold
og afslog dem begge, medens jeg igen sagde stift Godnat og gik op ad
Trappen paa LOC min stateligste MISC Maade.

Jeg kunde se Lord Roberts Øjenbryn PER trække sig op i et mere klagende
Udtryk end nogensinde, medens han lod den smukke Sølvlysestage PER hælde
og dryppede Stearin paa LOC det bonede Egetræs Gulv MISC .

Hr. Carruthers PER stod ganske stille og satte Lyset tilbage paa Bordet.
Hans Ansigt var kynisk, og han saá snarest ud, som om han morede sig.
Jeg kan ikke beskrive, hvor irriteret jeg var, og jeg besluttede
straks at rejse i Morgen -- men hvorhen, det kunde kun Skæbnen eller
Djævelen vide!

Da jeg kom ind i mit Værelse, fik jeg en Klump i Halsen. Véronique PER var gaaet i Seng, træt af at have pakket ind hele Dagen.

Jeg følte mig pludselig saa mutters alene, alt det interessante var
borte. For Øjeblikket hadede jeg de to dèr nede. Jeg følte, at
Situationen var tvetydig og uholdbar, og den havde dog moret mig saa
meget for en Time MISC siden.

Det er dumt og tosset, og éns Næse bliver rød af det, men jeg kunde
have Lyst til at græde lidt, før jeg gaar i Seng.


_Branches_,
Lørdag Efterm MISC . den 5. Novbr.

I Morges vaagnede jeg med Hovedpine og saá, at Regnen piskede mod
Vinduerne, og det var Taage og Slud PER -- det passede rigtig godt til
den femte November. Jeg vilde ikke gaa ned til Frokost LOC . Véronique PER bragte mig min op i min Dagligstue, og med spartansk MISC Bestemthed
pakkede jeg ind hele Morgenen.

Omtrent Klokken tolv kom der et Brev fra Lord Robert PER , det lød
saaledes:

"Kære Frøken Travers PER !

Hvorfor skjuler De Dem? Var jeg saa kedelig i Aftes? Tilgiv mig og
kom ned. Har Christopher PER lukket Dem inde i Deres Værelse? Jeg myrder
ham, det Bæst ORG , hvis han har det!

Deres hengivne
_ Robert Vavasour PER _."

"Jeg kan ikke, jeg pakker ind," kradsede jeg med Blyant paa Konvolutten ORG og gav Charles PER , som stod i Vestibulen LOC og ventede paa
Svar, den med tilbage. Ti Minutter efter spadserede Lord Robert PER ind
i Stuen, Tjeneren havde ladet Døren staa aaben LOC .

"Jeg kommer for at hjælpe Dem," sagde han med denne Stemme, der lyder
saa sikker paa et Velkommen LOC , at man ikke kan bide ham af, "men hvor
skal De hen?"

"Det véd jeg ikke," sagde jeg lidt fortabt, og saa bukkede jeg mig og
samlede Fotografier sammen af alle Livsens Kræfter ORG .

"Ja, men De kan ikke tage til London LOC alene," sagde han. "Hør engang,
jeg skal tage Dem med og bringe Dem til min Tante, Lady Merrenden PER .
Hun er saa sød, og jeg er vis paa, at naar jeg fortæller hende Deres
Historie, saa bliver hun henrykt over at kunne tage sig af Dem i
nogle Dage, indtil De kan se Dem rigtig om."

Han saá saa ung ud, og hans Ansigt var saa rart, jeg blev rørt.

" Aa PER nej, Lord Robert PER ! Det kan jeg ikke, men Tak skal De have. Jeg vil
ikke staa i Taknemlighedsgæld LOC til nogen," sagde jeg bestemt. " Hr. Carruthers PER foreslaar en Maade at komme ud over Vanskelighederne paa
-- og det er, at jeg skal gifte mig med ham og blive her. Jeg tror
ikke, at han virkelig mener det; men han lader, som han gør det."

Han satte sig paa Kanten af et Bord, der allerede i Forvejen LOC var
belæsset med Bøger; de fleste af dem væltede og faldt med et Brag PER ned
paa Gulvet.

" Naa, saa Christopher MISC vil have, at De skal gifte Dem med ham, den
gamle Ræv!" sagde han og glemte øjensynligt den Overlast, han havde
tilføjet Litteraturen. "Men De gør det ikke, vel? For Resten har jeg
ingen Grund til at sige det om Christopher PER . Han er en Pokkers god
Ven!"

"De burde ikke bande saa meget, Lord Robert PER , det støder mig, saaledes
som jeg er opdraget," sagde jeg med et Ansigt som en lille Engel PER .

" Bander jeg? MISC " spurgte han forbavset. "Nej, det tror jeg ikke -- i
alt Fald har det ingenting at sige, det er kun et uskyldigt Krydderi LOC paa Konversationen LOC . Men jeg skal nok lade være, hvis De ikke vil have
det."

Bagefter hjalp han mig med Bøgerne og var saa munter og elskværdig,
at jeg snart blev glad igen, og ved Lunchtid PER var alting færdigt til
at bringes bort. Véronique PER var ogsaa næsten færdig og stod stiv og
_maussade_ ved mit Toiletbord, da jeg kom ind. Hun talte ærbødigt paa
Fransk MISC og spurgte, om jeg nu havde lagt mine Planer; thi, forklarede
hun mig, hendes Stilling syntes uheldig, men da hun havde været hos
mig i fem Aar, følte hun, at hun ikke kunde forlade mig ved et
saadant Vendepunkt LOC . Paa samme Tid haabede hun, at Mademoiselle PER vilde
tage en passende Bestemmelse, da hun frygtede (i al Ærbødighed), at
det var "_une si drôle de position pour une demoiselle du monde_,
alene med _ces messieurs_."

Jeg kunde ikke blive vred; det var meget sandt, hvad hun sagde.

"Jeg vil tage ind til Claridges LOC i Eftermiddag, Véronique PER ," sagde jeg
beroligende, "med 5,15 Toget, antager jeg. Vi kan telegrafere efter
Lunch."

Det lod til at trøste hende, men hun tilføjede, at det øjensynligt
var Mademoiselles Skæbne ORG at gøre et rigt Parti, og hun var sikker
paa, at der ventede Mademoiselle PER megen Lykke PER og mange Juveler, hvis
Mademoiselle PER bare kunde bestemme sig. Intet er helligt for éns Pige!
Hun véd naturligvis det hele med Hr. Carruthers PER . Stakkels gamle
Véronique PER -- hun har en stor, varm Krog PER i mit Hjerte. -- Sommetider
behandler hun mig med kold Ærbødighed, som om jeg var en Dronning, og
til andre Tider er jeg næsten hendes _enfant_, saa øm og moderlig er
hun imod mig. Hun finder sig i alle mine Luner og forkæler mig som
Barn, netop naar jeg er allerværst.

Lord Robert PER var tøvende gaaet sin Vej, da Gongongen PER lød.

"Har vi ikke haft det dejligt?" sagde han, idet han ansaa det for
givet, at jeg følte det samme som han. Det er en meget behagelig
Egenskab hos ham, og den gør, at man føler Sympati for ham, især naar
han ser én ind i Ansigtet med sine søvnige blaa Øjne. Han har
Øjenvipper saa lange og krøllede som et Zigøjnerbarns.

Hr. Carruthers PER var alene i Spisestuen LOC , da jeg kom dèr ind; han stod
og saá ud af Vinduet og vendte sig hurtigt om, da jeg kom ind i
Stuen. Jeg er vis paa, at han vilde have haft Lyst til at dræbe Fluer PER paa Ruderne, hvis han havde været en Dreng! Hans Øjne var som Staal PER .

"Hvor har De været i al den Tid?" spurgte han, da han havde givet mig
Haanden og sagt Godmorgen PER .

" Oppe i mit Værelse for at pakke ind, MISC " svarede jeg. " Lord Robert PER var
saa god, han hjalp mig -- vi har faaet alting færdig. Maa jeg saa
bestille Vognen til 5,15 Toget?"

"Nej, det maa De rigtignok ikke. -- Gid Pokker havde Lord Robert PER !"
sagde Hr. Carruthers PER . "Hvad kommer det ham ved? De skal ikke rejse.
Jeg vil ikke have det. Kære, taabelige lille Barn" -- hans Stemme var
ganske bevæget. "De kan umuligt gaa ud i Verden LOC ganske alene.
Evangeline, hvorfor vil De ikke gifte Dem med mig? Jeg -- jeg skal
sige Dem, jeg tror -- at jeg kommer til at elske Dem."

"Jeg maatte være ganske sikker paa, at den Mand, jeg giftede mig med,
elskede mig, Hr. Carruthers PER ," sagde jeg alvorligt, "før jeg
samtykkede i at slutte mit Liv paa LOC den Maade."

Han fik ikke Tid til at svare, for Hr. Barton PER og Lord Robert PER kom ind
i Stuen.

Ved Bordet var der en trykket Stemning med mange Pauser, og Lord Robert PER saá mere højtidelig ud end nogensinde. Hans Hænder PER har saadan
en smuk Form -- men det har Hr. Carruthers' PER ogsaa. De ser begge ud
som Gentlemen LOC .

Før vi var færdige, blev der bragt et Brev ind til mig. Det var fra
Lady Katherine Montgomerie PER . Det gjorde hende alt for ondt, sagde hun,
at høre om min ensomme Stilling, og hun skrev for at spørge mig, om
jeg vilde komme og tilbringe fjorten Dage hos dem paa Tryland Court LOC .

Det var ikke videre godt skrevet, og jeg havde aldrig brudt mig meget
om Lady Katherine PER ; men det var ret venligt og passede saa udmærket
sammen med mine Planer.

Hun havde sandsynligvis hørt Tale om Hr. Carruthers Ankomst PER og fandt
det højst upassende, at jeg var alene i Huset med ham.

Begge Herrerne havde deres Øjne fæstede paa mit Ansigt, da jeg saá op
efter at have læst Brevet.

" Lady Katherine Montgomerie MISC skriver for at indbyde mig til at komme
til Tryland LOC ," sagde jeg, "saa hvis De vil undskylde mig, vil jeg
svare og sige, at jeg kommer i Eftermiddag." Og jeg rejste mig.

Hr. Carruthers PER rejste sig ogsaa og fulgte efter mig ind i
Biblioteket. Han lukkede Døren og kom hen til Skrivebordet, hvor jeg
sad.

"Hvis jeg nu lader Dem tage af Sted, vil De saa sige til hende, at De
er forlovet med mig, og at vi skal giftes saa snart som muligt."

"Nej, det vil jeg rigtignok ikke," svarede jeg bestemt. "Jeg vil
hverken gifte mig med Dem eller med nogen som helst anden, Hr. Carruthers PER . Hvad tror De dog om mig --? At tænke sig, at jeg skulde
komme her tilbage for bestandig og bo hos Dem -- naar jeg slet ikke
kender Dem en Smule -- og maatte finde mig i, at De -- maaske --
kyssede mig, og, og -- saadant noget! Det er aldeles forfærdeligt at
tænke paa!"

Han lo, som om han ikke kunde lade være. "Men hvis jeg nu lovede ikke
at kysse Dem --?"

"Selv da," sagde jeg, og jeg kunde ikke lade være med at bide i mit
Penneskaft PER . "Det kunde hænde, at jeg maaske fik Lyst til at kysse en
anden -- og dèr har vi det! Naar man først er gift, saa er alt, hvad
der er morsomt, galt!"

"Evangeline! Jeg lader Dem ikke tage bort -- ud af mit Liv! -- De
forunderlige lille Heks, De har forstyrret min Sindsro, forvirret
mig. Jeg kan intet foretage mig. Jeg synes at trænge saa meget til
Dem."

"Pyt!" sagde jeg og saá surmulende paa ham. "De har alt, hvad der kan
udfylde Deres Liv -- Stilling, Rigdom, Venner LOC -- De trænger ikke til
en Eventyrerske MISC med grønne Øjne."

Jeg bøjede mig ned og skrev til Lady Katherine PER . Jeg vilde kunne være
der omtrent Klokken seks, sagde jeg, og takkede hende i min
allerbedste Stil.

"Hvis jeg lader Dem rejse, er det kun for Øjeblikket," sagde Hr. Carruthers PER , da jeg skrev mit Navn. "Jeg har i Sinde, at De _skal_
gifte Dem med mig -- hører De?"

"_ Qui vivra PER , verra ORG !_" sagde jeg igen. Saa lo jeg og rejste mig med
Brevet i Haanden.

Lord Robert saá PER næsten ud, som om han var ved at græde, da jeg
fortalte ham, at jeg tog bort om Eftermiddagen.

"Jeg skal nok faa Dem at se igen," sagde han. " Lady Katherine PER er i
Familie med min Tantes Mand PER , Lord Merrenden PER . Men jeg kender hende
ikke."

Jeg tror ham ikke -- hvordan skulde han faa mig at se igen -- unge
Mænd siger saa meget Vrøvl.

"Jeg kommer derover paa Onsdag for at se, hvorledes De har det,"
sagde Hr. Carruthers PER . "Vil De saa ikke nok være hjemme?"

Det lovede jeg, at jeg vilde, og saa gik jeg ovenpaa.

Saa har mit Liv paa Branches altsaa Ende ORG .

Jeg skal begynde paa en ny Tilværelse, Begyndelsen paa ORG mit Liv som
Eventyrerske MISC !

Hvor fuldstændigt alle éns Begreber kan forandres paa nogle faa Dage!
I Dag for tre Uger siden levede Fru Carruthers PER . I Dag for to Uger
siden var jeg ikke længere en rig Arving -- for kun tre Dage siden
tænkte jeg ganske roligt paa den Mulighed at gifte mig med Hr. Carruthers PER -- og nu -- vilde jeg ikke for alt i Verden LOC gifte mig med
nogen! Nu skal jeg til at begynde et nyt Liv PER ! Jeg vil se Verden ORG og en
Masse forskellige Mennesker. -- Jeg vil vide, hvad det er, som faar
Uret til at gaa rundt -- Livets store Urværk. Jeg vil danse og synge
og le, og jeg vil leve -- og -- ja -- maaske engang kysse én, som jeg
elsker --!




EVANGELINE REJSER UD I VERDEN LOC .

Hvor den gode Gud PER maa smile bedrøvet ved sig selv, naar han ser
ned paa katolske MISC Præster og Nonner, Eremitter ORG og Fanatikere MISC og
ser, hvorledes de med deres snævre Begreber har forvrænget hans
smukke Planer! De prøver paa at skaffe den røde Farve bort fra
Solspektret ORG i Stedet for at forædle og forherlige den med Sjælens
Sollys.

_Theodoras Ægteskab._


_ Tryland Court ORG , Headington PER _.
Onsdag den 9. Novbr.

Gud PER forbarme sig! Jeg har været her i hele fire Dage, og jeg spørger
stadig mig selv, hvordan jeg skal holde det ud Resten af de fjorten
Dage. Før jeg tog fra Branches ORG , begyndte jeg at miste Humøret. Det
var en forfærdelig rørende Afsked PER med Husholdersken og Folkene ORG , som
jeg har kendt, fra jeg var Barn, og jeg hader den kvælende Følelse --
især til sidst, da Hr. Carruthers PER kom ud i Vestibulen LOC -- medens jeg
endnu havde Taarer i Øjnene -- og han saá det, og det gjorde Lord Robert PER ogsaa!

Jeg blinkede og blinkede, men der var alligevel en Taare, der
trillede ned ad min Næse, det var rædsom flovt.

Hr. Carruthers PER havde umaadelig travlt med at sørge for, at jeg skulde
faa det bekvemt paa Turen; hans Tone var koldere end nogensinde, og
han vilde endelig have, at jeg skulde drikke noget _cherry brandy_.
Det ligner ham slet ikke at gøre saa mange Ophævelser MISC , saa jeg
antager, at han ogsaa syntes, at det var et kedeligt _quart d'heure_.
Lord Robert PER skjulte ikke sin Deltagelse, han kom hen til mig og tog
min Haand, medens Christopher PER talte med den Tjener, som skulde køre
med mig.

"De er sød," sagde han, "og en Knop PER , og glem ikke, at jeg kommer og
besøger Lady Katherine PER , inden De tager derfra; saa kommer De ikke
til at føle, at De er helt imellem fremmede."

Jeg takkede ham, og han trykkede min Haand saa venligt -- jeg kan
godt lide Lord Robert PER .

Jeg var snart glad igen, og _insouciante_, og det sidste, de saá af
mig, var, da jeg smilede til dem ud af Vinduet, medens jeg kørte bort
i Tusmørket LOC . De stod begge paa Trappen LOC og vinkede til mig.

De var færdige med at drikke Te paa Tryland PER , da jeg kom; det var en
lang, fugtig Køretur! Og jeg sagde til Lady Katherine PER , at det gjorde
mig ondt, at jeg var kommet saa sent, og at hun endelig ikke maatte
have Ulejlighed med at lade komme frisk Te til mig; men hun vilde
endelig, og noget efter kom der en hel ny Ladning, lavet i en Fart af
Vand, som ikke havde kogt, og jeg maatte sluge en ækel Kop Te -- oven
i Købet Ceylonte MISC -- jeg hader Ceylonte PER ! Hr. Montgomerie PER varmede sig
ved Ilden og skyggede helt for os andre, som sad og rystede af Kulde PER paa en Række højryggede Stole, der stod langt udenfor Kamintæppets Radius LOC .

Han har en Maade at puste sine Kinder op paa og frembringe en Lyd
omtrent som "Bur--r--r--r," -- det lyder meget djærvt og hjerteligt,
indtil man straks efter opdager, at han har sagt noget ondt om en
eller anden.

Og medens rødt Haar ser meget godt ud paa mig, synes jeg, at en Mand PER med rødt Haar er det grimmeste i Verden LOC . Hans Ansigt PER er rødt, og hans
Næse og Kinder er næsten purpurrøde; han har ildrøde Bakkenbarter,
der skinner, saa de kunde gøre en Kat bange paa en mørk Vej.

Han var en rig skotsk MISC Fabrikant, og jeg antager, at den stakkels Lady Katherine PER skulde gifte sig med ham, skønt, da hun selv er skotsk MISC ,
tænker jeg ikke, hun lægger Mærke til, at han er temmelig plump.

Der er to Sønner og seks Døtre, én gift, fire voksne og én, der gaar
i Skole LOC i Bryssel LOC , og de har allesammen rødt Haar! -- Men det er glat
og groft, og de har hvide Øjenvipper og Fregner, saa det er virkelig
meget venligt af Lady Katherine PER , at hun har indbudt mig til at komme
her.

De er allesammen tilsyneladende saa gode som Guld ORG , og en af dem
udfører Brandmalerier, og en anden binder Bøger ind, den tredie
broderer Alterduge og den fjerde strikker Slips -- altsammen i
veldædigt Øjemed, og de beder alle, saa snart de kommer ind i Huset,
om at give til deres Velgørenhed. Hende med Slipsene PER og hende med
Alterdugene PER sad og arbejdede flittigt i Dagligstuen LOC -- de hedder
Kirstie PER og Jean PER -- Jessie PER og Maggie PER , de to med Brandmaleri PER og
Bogbinderi PER , har en Stue for sig selv, deres " Værksted MISC " kalder de den.
De var der endnu, antager jeg, for jeg saá dem ikke før til Middag.

I mange Aar plejede vi at se hinanden en Gang om Aaret, ved Fru Carruthers Juleselskaber PER , og jeg kan huske, at jeg hadede deres
Raasilkelivbaand PER , og de havde for det meste Snue LOC ; et Aar smittede de
os alle med Faaresyge, og saa blev de ikke indbudt næste Aar. Jean PER ,
hende med Alterdugen PER , er paa min Alder, de andre er ældre.

Det var virkelig meget vanskeligt at finde paa noget at sige, og jeg
kan godt forstaa, at der er Folk, der bliver befippede, naar de
bliver pint saadan. Jeg har ikke været befippet siden for otte Aar
tilbage, da Fru Carruthers PER sidste Gang gav mig en paa Øret for det.
Lige før jeg gik op for at klæde mig om, spurgte Hr. Montgomerie PER mig
rent ud, om det var sandt, at Hr. Carruthers PER var kommet. Lady Katherine PER havde kredset omkring det Spørgsmaal i et helt Kvarter LOC .

Jeg sagde kun Ja, men det var ikke nok; da han først var begyndt,
gjorde han en hel Masse Spørgsmaal MISC med "Bur--r--r--r" imellem hvert.
Vilde Hr. Carruthers PER skyde Fasaner til November? Havde han besluttet
sig til at beholde Kokken? Havde han opgivet den diplomatiske
Løbebane? Jeg sagde, at jeg virkelig ikke vidste noget om alt det,
jeg havde set saa lidt til ham.

Lady Katherine PER nikkede, medens hun maalte en Trøster, som hun var ved
at strikke, for at se, om den var lang nok.

"Det maa sikkert have sat Dem i Forlegenhed, at han i det hele taget
kom, det var ikke meget taktfuldt af ham, synes jeg, men jeg antager,
at han gerne vilde se sin Arv saa snart som muligt," sagde hun.

Jeg var lige ved at le ved at tænke paa, hvad hun vilde sige, hvis
hun vidste, hvilken Del af sin Arv han egentlig var kommet for at se.
Jeg gad vide, om hun nogensinde har hørt, at Fru Carruthers PER mere
eller mindre efterlod mig til ham i sit Testamente.

"Jeg haaber, at De i det mindste havde Deres gamle Guvernante LOC hos
Dem," sagde hun, medens vi gik op ad Trappen, "saa De kunde føle Dem
mindre uhyggelig til Mode ORG -- det var sandelig en forfærdelig
Situation for en ung Pige at være alene i Huset med en ugift Mand."

Jeg fortalte hende, at Hr. Barton PER ogsaa var der, men jeg havde ikke
Mod til at sige noget om Lord Robert PER , jeg sagde kun, at der var en af
Hr. Carruthers Venner PER , som var en stor Kunstkender MISC , og at han var
kommet for at se paa Malerierne.

"Aa, han skal vel vurdere dem. Jeg haaber ikke, at han sælger
Corregioerne!" udbrød hun.

"Nej, det tror jeg ikke," sagde jeg og svarede slet ikke paa
Spørgsmaalet om Vurderingen.

At Hr. Carruthers PER er ugift, det er det, der synes at volde hende mest
Bekymring; hun begyndte igen, før vi naaede min Sovekammerdør ORG :

"I Morges hørte jeg tilfældigvis et Rygte hos Frøken Sheriton PER (hun
har en Uldgarnsfabrik PER i Headington LOC , vor By)," sagde hun, "og saa
skrev jeg straks til Dem. Jeg følte, hvor frygteligt det vilde være
for et af mine egne kære Pigebørn at være alene med en ugift Mand paa
den Maade -- jeg kan næsten ikke forstaa, at De ikke blev oppe i
Deres egne Værelser."

Jeg takkede hende for hendes venlige Tanker, og saa gik hun endelig.

Hvis hun bare vidste! De ugifte Mænd, som kom ned ad Korridoren for
at tale med Mademoiselle PER , var ikke nær saa næsvise som de gamle Fyre,
der havde en Kone et eller andet Sted. Lord Beutworth PER var gift, og
han vilde have, at jeg skulde kysse ham; hvorimod gamle Oberst Grimston PER ikke havde nogen Kone, og han gjorde aldrig en Kat Fortræd MISC !
Og jeg gad nok vide, hvad hun troede, Hr. Carruthers PER vilde gøre mig,
siden det vilde have været klogere at blive oppe i mine egne
Værelser. Maaske tror hun, at Diplomater er et Slags vilde Dyr LOC , fordi
de har levet i fremmede Lande.

Mit Værelse er rædsomt efter mit nydelige rosenrøde Sirtses PER paa
Branches. Afskyelige gule Træmøbler, og ingenting passer sammen, men
der er Masser af Klædeskabe, saa Véronique PER er tilfreds.

De var alle i Dagligstuen LOC , da jeg kom ned, og Malcolm PER , den ældste
Søn, som er i et højlandsk Regiment ORG , var kommet med Toget.

Jeg havde en skrækkelig Følelse af at være kommet for sent, og at Hr. Montgomerie PER havde Lyst til at bande ad mig, skønt Klokken kun var et
Minut over tre Kvarter til otte.

Han sagde "Bur--r--r--r" flere Gange og fløj af Sted til LOC Spisestuen LOC med mig hængende ved sin Arm, og han mumlede, at man kunde ikke
forlange noget af en Kok, naar man lod Maden vente! Saa jeg ventede
noget vidunderligt i Retning af Mad; men den er ikke halvt saa god
som den, vor Kok PER lavede paa Branches ORG . Og Tjenerne er ikke alle lige
høje, og deres Liberier sidder ikke saadan, som Fru Carruthers PER altid
fordrede, at vore skulde.

Malcolm PER er en lille bitte Mand. Han er ikke saa høj som jeg, og tynd
som en Bønnestage, og det ser ud, som om hans Knæ sad for nær ved
hinanden. Han maa se skrækkelig ud med det skotske MISC Skørt, og jeg er
vis paa, at han gyser, naar det blæser; saadan ser han ud. Jeg kan
ikke lide Skørter, undtagen naar Mændene MISC er store, stærke og
solbrændte og ikke skammer sig over deres nøgne Ben PER . Jeg saá nogle
pragtfulde Eksemplarer marchere i Edinburgh LOC , de svingede deres
Skørter akkurat som de smukke Damer i Boulogneskoven ORG , naar
Mademoiselle og jeg gik ud ad den Allé LOC , som Fru Carruthers PER sagde, at
vi altid skulde gaa i.

Lady Katherine PER talte meget ved Bordet, om Politik ORG og om sine
Velgørenhedsarbejder PER , og de fire Pigebørn var saa ærbødige og
interesserede, men Hr. Montgomerie PER sagde hende imod, naar han kunde.
Jeg var glad, da vi gik ind i Dagligstuen LOC .

Den første Aften var den værste af dem alle, fordi vi var saa
fremmede for hinanden, med Tiden vænner man sig til, hvad det skal
være.

Lady Katherine PER spurgte mig, om jeg ikke havde et eller andet
Haandarbejde. Kirstie var begyndt paa sit Slips og Jean paa PER sin
Alterdug PER .

"Lad Maggie PER løbe op paa Deres Værelse og hente det til Dem," sagde
hun.

Jeg var nødt til at sige, at jeg slet intet havde. "Men jeg -- jeg
kan pynte Hatte," sagde jeg. Det var saa skrækkeligt slet ikke at
kunne gøre noget af det, de kunde, saa jeg maatte sige dette som et
Slags Forsvar ORG for mig selv.

Men det lod til, at hun ikke syntes, at det var et Arbejde for en
Dame.

"Hvor det er flinkt af Dem," udbrød Kirstie PER . "Det vilde jeg ønske,
at jeg kunde; men De kan jo ikke altid pynte Hatte. Savner De ikke
stadigt Arbejde?"

Jeg var nødt til at sige, at jeg endnu ikke havde savnet det, men jeg
kunde ikke sige dem, at jeg holdt mest af at sidde ganske stille og
ingenting bestille.

Jessie PER og Maggie PER lagde Kabaler LOC ved to Borde, som var til at slaa
sammen, og som de tog frem; man kunde se, at det var noget, de var
vant til, og jeg vidste straks, at det var noget, de gjorde hver
Aften, og at jeg skulde se de to Borde staa der paa de samme Steder
paa Tæppet hver eneste Aften i den Tid, jeg var der. Jeg antager, at
det er, fordi de ikke kan tage Brandmaleriet ORG og Bogbinderiet med ind
i Dagligstuen.

"Vil De ikke spille noget for os?" spurgte Lady Katherine PER i en
klagende Tone. Det er øjensynligt ikke tilladt ingenting at bestille,
jeg rejste mig og gik hen til Klaveret.

Heldigvis kan jeg en Mængde udenad, og jeg holder meget af at spille,
og jeg vilde være blevet ved med at spille for at faa Tiden til at
gaa, men de sagde alle i Kor "Tak" efter hvert Stykke, og det
forstyrrede mig.

Det varede en Evighed, inden Hr. Montgomerie PER og Malcolm PER kom ind, og
jeg kunde se, at Lady Katherine PER blev urolig. Ved Bordet kunde jeg et
Par Gange MISC mærke, at der ikke var det bedste Forhold mellem de to, og
hun var maaske bange for, at de var kommet op at slaas i Spisestuen LOC .
Fru Carruthers PER sagde, at Skotterne MISC har alle mulige raa Sædvaner, som
andre Nationer har vænnet sig af med.

Endelig kom de, Hr. Montgomerie PER var purpurrød i Ansigtet og Malcolm PER var grønbleg, men han havde ingen blaa Pletter; man kunde bare se, at
de havde været frygtelig oppe at skændes.

Der er nu alligevel noget ved Velopdragenhed ORG , selv om man er fra et
barbarisk Land. Lady Katherine PER opførte sig saa nydeligt, hun talte
ud i en Køre om Velgørenhed og Politik ORG , saa de fik ikke Tid til flere
Sammenstød, skønt jeg tror, at jeg hørte nogle "for Satan'er MISC "
afvekslende med "Bur--r--r--r"; det var en rædsom Aften.


Onsdag den 9. Novbr. (fortsat).

Malcolm PER gik ved Siden af mig til Kirke LOC Dagen efter. Han saá lidt
mindre nedtrykt ud, og jeg forsøgte at opmuntre ham.

Han fortalte mig ikke, hvad der var i Vejen LOC med ham, men Jean PER sagde
noget om det, da hun kom ind i mit Værelse, medens jeg tog Tøjet paa LOC .
Det lader til, at han er kommet galt af Sted LOC med en Hest, som hedder
" Angela Grey PER ". Det havde Jean faaet PER at vide af Lady Katherine PER ; hun
sagde, at hendes Fader var meget vred over det, da han havde brugt
saa mange Penge for dens Skyld.

Jeg synes nu ikke, det lyder som et Hestenavn PER , og det sagde jeg til
Jean PER ; men hun blev aldeles rædselsslagen og sagde, at det maatte være
en Hest, for de kendte ingen Angela Grey PER , de kendte ikke engang
nogen, som hed Grey PER , saa det maatte være en Hest.

Det synes jeg nu var en latterlig Grund, for Fru Carruthers PER sagde, at
alle unge Mænd kendte Folk, som man ikke brød sig om at kende -- og
at det var dumt at gøre Væsen af det -- for de kunde ikke gøre for
det -- thi de vilde kede sig, hvis de var saa gode som Guld ORG , ligesom
Pigebørn.

Men jeg tror, at Lady Katherine PER tænker anderledes end Fru Carruthers PER ,
og Døtrene er lige saadan.

Naar jeg ser Lord Robert PER igen, vil jeg spørge ham, om det er en Hest PER eller ikke.

Malcolm PER er ikke tiltrækkende, og jeg var glad over, at Kirken LOC ikke
laa saa langt borte.

Vognene faar ikke Lov til at køre om Søndagen, saa vi maatte gaa, og
da vi gik tilbage, begyndte det at regne, og vi kunde ikke gaa rundt
i Staldene LOC , hvad de vist gør hver Søndag.

Alt bliver gjort, fordi man er vant til det -- ikke fordi man vil
more sig.

"Naar det regner, og vi ikke kan gaa rundt i Staldene LOC ," sagde
Kirstie PER , "saa ser vi paa de gamle ' Illustrated London News' ORG og gaar
der saa om Eftermiddagen paa Vejen LOC fra Kirke LOC ."

Det havde jeg ikke særlig Lyst til, saa jeg blev paa mit Værelse, saa
længe jeg kunde. Da jeg kom ned, sad de fire Pigebørn ved et Bord i
Vestibulen, hver med sin Bog foran sig. De maa kunne hvert eneste
Billede udenad, hvis de gør det hver Søndag, naar det regner -- de
bliver i England LOC hele Vinteren!

Jean PER gjorde Plads LOC til mig ved Siden af sig.

"Jeg er i Tresserne MISC ," sagde hun. "Jeg blev færdig med Halvtredserne MISC
sidste Paaske PER ." Selv dette er øjensynligt sat i System ORG .

Jeg spurgte hende, om der ikke var nogle ny Bøger, som de havde Lyst PER til at læse; men hun sagde, at Lady Katherine PER ikke holdt af, at de
fik fat i Tidsskrifter eller Romaner ORG , før hun selv havde læst dem
igennem, og hun havde ikke Tid til at læse mange; derfor gemte de de
faa, de havde, til at læse mellem Te og Middag om Søndagen.

Paa dette Tidspunkt følte jeg, at jeg _maatte_ gøre noget galt, og
hvis Gongongen PER ikke havde lydt til Lunch MISC , véd jeg ikke, hvad der var
sket.

Hr. Montgomerie PER sagde ligefrem smukke Ting til mig, da Osten og
Portvinen kom paa Bordet, medens Pigebørnene PER saá forfærdede ud og
Lady Katherines PER Blik blev stenhaardt. Jeg antager, at han er
saaledes, fordi han er gift. Jeg gad vide, om unge gifte Mænd ogsaa PER er saadan; jeg har endnu aldrig truffet nogen.

Mandag Aften begyndte jeg at føle, at Verdens Ende LOC var nær! Det er ti
Gange værre end at maatte skjule alle sine Følelser og være nødt til
at adlyde Fru Carruthers PER . Hun sagde dog undertiden kyniske, morsomme
Ting, som man kunde le ad, til mig og sine Venner. Og man følte, at
det kun var hende, som fik de Folk, der var afhængige af hende, til
at gøre, hvad hun vilde, fordi hun selv var saa egenkærlig, og at den
øvrige Verden var fri, naar man engang kom udenfor.

Men Lady Katherine PER og hele det Montgomeriske MISC _milieu_ gør det
Indtryk, at alting og alle maa regeres efter Principper, og at ingen
har Ret til at have en selvstændig Mening, hvad Samfundsklasse PER de end
tilhører.

Man kan simpelthen ikke le. De lammer én. Jeg glæder mig til i
Eftermiddag, naar Hr. Carruthers PER kommer. Jeg tænker ofte paa de Dage
paa Branches, og paa, hvor morsomt det var med de to, og jeg ønsker,
at jeg var der igen.

Jeg har gjort mig Umage for at være høflig og elskværdig imod dem
allesammen, og dog synes de ikke at være helt tilfredse.

Malcolm PER ser paa mig med Faareøjne PER . De er vandblaa, med Familiens
hvide Øjenvipper, (hvor forskellige fra Lord Roberts PER !). Han har det
korrekteste Væsen, og han siger aldrig et Ord Slang MISC , han burde have
været Præst, og jeg kan ikke tænke mig, at han kan ødsle sine Penge PER paa nogen Angela Grey PER , enten hun saa er en Hest eller ikke.

Han taler til mig, naar han kan, og beder mig om at gaa Ture med sig
omkring Golfbanen LOC . De fire Pigebørn spiller i en Time MISC og tre Kvarter
hver Morgen. De synes aldrig at more sig over noget -- hele Livet er
en solid Pligt. Jeg sidder oppe i mit Værelse, og Véronique PER har
været saa fornuftig at lægge tidligt i Kakkelovnen. Jeg antager, at
Hr. Carruthers PER ikke kommer før omtrent Klokken fire, saa har jeg
endnu en Time MISC at slaa ihjel. Jeg har sagt, at jeg skulde skrive
Breve, og paa den Maade er jeg sluppet for den sædvanlige Køretur.

Han er vel nok saa fornuftig at spørge efter mig, selv om Lady Katherine PER ikke er kommet hjem, naar han kommer.

I Morges LOC var det saadan et dejligt Frostvejr PER , og der fo'r en Djævel i
mig. Jeg har været saa skikkelig siden i Lørdags LOC , saa da Malcolm PER med
sin sædvanlige formelle, indbildske Stemme sagde: " Frøken Travers PER ,
maa jeg have den Fornøjelse at spadsere en lille Tur med Dem," sprang
jeg straks op, uden at spørge Lady Katherine PER , og gik og tog mit Tøj
paa, og saa vandrede vi af Sted.

Jeg havde en Følelse af, at de alle syntes, at jeg gjorde noget galt,
og saa blev jeg naturligvis meget værre. Jeg sagde alle de naive
Ting, jeg kunde finde paa, til Malcolm PER , for at forfærde ham, og jeg
saá af og til paa ham gennem mine Øjenvipper. Da vi saa kom til en
Stente PER , vilde han hjælpe mig, og hans Øjne var ganske svømmende! Han
har en Slags Latter LOC helt oppe i Diskanten, og den kommer ganske
uventet, naar der ingenting er at le ad. Jeg antager, det er skotsk MISC ,
det er, naar han lige har fattet Meningen af en tidligere Spøg. Det
kunde ikke nytte at sige noget til ham, som til Lord Robert PER eller Hr. Carruthers PER ; for man vilde være gaaet sin Vej, inden han forstod det,
om han saa gjorde det.

Der var en gammel Sir Thomas Farguarson PER , som kom paa Branches ORG , og han
opfattede Fru Carruthers dunkleste PER Vittigheder, selv om de var saa
dunkle, at ikke engang jeg forstod dem, og han var Skotte PER . Maaske er
de kun saadan, naar de har rødt Haar.

Da jeg sad oppe paa Stenten, sagde Malcolm PER pludselig: "Jeg hører, at
De vil tage til London LOC , naar De rejser herfra. Jeg haaber, De vil
lade mig komme og besøge Dem; men jeg vilde ønske, at De altid var
her."

"Det vilde jeg ikke," sagde jeg, men saa huskede jeg paa, at det lød
lidt uhøfligt, for de har jo egentlig været venlige imod mig. "I det
mindste -- De véd godt -- jeg synes, der er lidt kedeligt paa Landet
-- synes De ikke ogsaa? -- saadan for bestandig?"

"Jo," svarede han, "for Mænd -- men dèr vilde jeg dog helst altid se
den Kvinde, jeg havde Agtelse for."

"Er Byer saa slemme?" spurgte jeg med min lille Englestemme MISC . "Fortæl
mig om deres Faldgruber, saa jeg kan undgaa dem."

"Først og fremmest maa De ikke tro alt, hvad Folk siger til Dem,"
sagde han alvorligt. "Naar man er saa ung som De, er jeg bange for,
at man finder lutter Fristelser paa ORG sin Vej."

"Aa, fortæl mig om dem," bad jeg. "Jeg har altid ønsket at faa at
vide, hvad Fristelser var. Aa, fortæl mig det! Hvis De kommer og
besøger mig -- er De saa en Fristelse, eller er en Fristelse en Ting
og ikke en Person?" Jeg saá bønligt paa ham, og han saá ikke et
Øjeblik Glimtet MISC i mine Øjne.

Han hostede pompøst. "Jeg antager, at jeg vilde være det," sagde han
bestemt. "Fristelsen er -- er -- er -- Aa, De véd -- saadan -- jeg
véd ikke, hvad jeg skal sige --"

"Hvor det er kedeligt!" sagde jeg beklagende. "Jeg haabede, at jeg
kunde faa det at vide af Dem -- særlig hvis De selv er en Fristelse
-- saa maa De jo vide det --"

Han saá tilfreds, men dog lidt forvirret ud.

"Ser De, naar De er alene i London LOC , saa vil maaske en eller anden
Mand gøre Kur til Dem."

"Aa, tror De _virkelig_ det?" spurgte jeg bestyrtet. "Det vilde vist
være frygteligt, hvis jeg var alene i Stuen! Vilde det ikke klare
Sagen, hvis jeg lod Dagligstuedøren staa aaben ORG , og lod Véronique PER være
lige udenfor den."

Han saá stift paa mig, men han saá kun en ubeskyttet Engels Ansigt ORG ;
det beroligede ham, og han sagde alvorligt:

"Jo, det kunde vist være lige saa godt."

"De forbavser mig med det, De siger om at gøre Kur PER ," sagde jeg. "Jeg
anede ikke, at Kærlighed var noget saa voldsomt. Jeg troede, at den
begyndte med alvorlig Tilbedelse og Ærbødighed -- og at Herren PER , efter
i Aarevis ORG at have ofret Blomster og ydmyge Komplimenter og Brød og
Smør ved Teselskaber LOC , faldt ned paa det ene Knæ og erklærede sig --
' Clara Maria PER , jeg tilbeder Dem, bliv min,' og saa rakte man ham en
lilliehvid Haand og bad ham rejse sig -- men det kan ikke være den
Slags, som De mener, og De har endnu ikke forklaret mig, hvad
Fristelser er?"

"Det er mere eller mindre at have Lyst til at gøre, hvad man ikke bør
gøre."

"Aa!" sagde jeg. "Saa har jeg altid Fristelser, har De ikke? Jeg har
for Eksempel Lyst MISC til at rive Jeans Alterdug PER itu og trevle Kirsties Slips PER op og at skrive uartige Ord paa Jessies Bogbind PER og brænde
Maggies Trææsker PER !"

Han saá frygtelig forfærdet ud -- og fornærmet -- saa jeg tilføjede
straks:

"Naturligvis maa det være dejligt at kunne gøre den Slags Ting ORG ; de er
fuldkomne unge Piger, og saa dygtige -- det faar kun mig til at føle
saaledes, fordi jeg vel er -- anderledes."

Han saá kritisk paa mig. "Ja, De er anderledes, jeg vilde ønske, at
De vilde forsøge paa at være mere som mine Søstre -- saa vilde jeg
ikke være saa nervøs, fordi De tager til London LOC ."

"Det er alt for pænt af Dem at bryde Dem om det," sagde jeg stille;
"men jeg tror ikke, at De behøver det! Jeg har en stærk Mistanke om,
at jeg véd, hvorledes jeg skal passe paa mig selv!" Og jeg bøjede mig
ned og lo ham lige ind i Ansigtet og sprang saa ned paa den anden
Side af Stenten.

Han saá ud som saadan en lille Pusling, da han klatrede over bagefter
mig! Men det er lige meget, hvad Størrelse de har -- Mænds
Forfængelighed er altid ens. Jeg er vis paa, at han troede, at han
bare behøvede at gøre Kur PER til mig, saa vilde jeg falde ned i Munden LOC paa ham som en moden Fersken.

Jeg drillede ham paa hele Vejen LOC hjem, indtil han, da vi gik ind til
Lunch MISC , ikke vidste, om han stod paa Hovedet LOC eller paa Benene! Da vi
kom til Døren, sagde han:

"Jeg troede, at Deres Navn var Evangeline ORG -- hvorfor sagde De, at det
var Clara Maria PER ?"

"Fordi -- det ikke er det!" Jeg lo over min Skulder og løb ind i
Huset.

Han stod paa Trappen, og hvis han havde været en af Staldkarlene,
vilde han have kløet sig i Hovedet.

Nu maa jeg standse og klæde mig paa. Jeg vil tage en sort
Eftermiddagskjole paa, som jeg har. Hr. Carruthers PER skal se, at de
ikke har lært mig at være gammeldags.


Aften.

Jeg synes, at Mænd er de rædsomste Skabninger; man kan ikke tro, hvad
de siger, eller stole paa dem i fem Minutter! Fru Carruthers PER havde
Ret; hun sagde: " Evangeline, husk paa MISC , at det kan være vanskeligt nok
at stole paa sig selv, men stole paa en Mand. Nej!"

Hvilken Eftermiddag! Denne utaalelige Følelse af at vente paa noget,
som ikke sker! For Hr. Carruthers PER kom slet ikke! Hvor jeg vilde
ønske, at jeg ikke havde klædt mig om og ventet ham.

Han siger sandsynligvis til sig selv, at han er vel ude af den
Historie -- nu, da jeg er borte. Han mente formodentlig ikke et Ord
af alt det, han sagde til mig. Naa, han behøver ikke at ærgre sig!
Jeg har ikke haft i Sinde at falde i Armene paa LOC ham -- jeg vilde bare
have været glad ved at se ham, fordi han er et Menneske, og ikke som
de andre her.

Naturligvis er Lord Robert PER lige saadan, og jeg ser formodentlig ingen
af dem mere. Hvordan skulde Lord Robert PER kunne komme her, naar han
ikke kender Lady Katherine PER ? Nej, han sagde det bare for at sige noget
pænt, da jeg rejste, og han bærer sig naturligvis lige saa rædsomt ad
som Hr. Carruthers PER .

Jeg er i det mindste glad over, at jeg ikke fortalte Lady Katherine PER det; jeg vilde have følt mig saa flov. Aa! Gud véd, hvad jeg nu skal
gøre. Jeg véd slet ikke, hvad nogenting koster -- maaske er man meget
fattig med tre Hundrede Pund om Aaret. Jeg er vis paa, at mine bedste
Kjoler har kostet fem eller seks Hundrede Francs Stykket, og
Hotellerne, de kan nok faa Pengene til at gaa. Men for Øjeblikket er
jeg rig, for Hr. Barton PER var saa god at give mig et Forskud. Nu vil
jeg ud og se Livet! det er latterligt at være sørgmodig! Jeg vil gaa
i Seng og glemme, hvor vred jeg er!

De skal have Jagt her i næste Uge -- Fasaner. Gud véd, om her kommer
en hel Masse gamle MISC Mænd. Jeg har ikke hørt, hvem der kommer.

Lady Katherine PER sagde til mig i Aften efter MISC Middag, at det maaske paa
Grund af min dybe Sorg PER vilde være ubehageligt for mig, at de skulde
have Selskab, og hvis jeg følte det ganske forfærdeligt, behøvede jeg
ikke at tro, at de vilde finde det uhøfligt, hvis jeg foretrak at
spise til Middag i mit eget Værelse!

Jeg har ikke Lyst PER til at spise til Middag i mit eget Værelse! Tænk
hvor indelukket jeg vilde føle mig! og saa maaske høre Latter PER nedenunder!

Jeg kan altid more mig over at se paa Ansigter, om ogsaa de er
kedelige. Jeg takkede hende og sagde, at det var slet ikke
nødvendigt, da jeg jo maatte vænne mig til at se Mennesker; jeg kunde
ikke gøre Regning paa at træffe Folk, der tænkte saa venligt som hun,
jeg kunde lige saa godt straks forsøge paa at vænne mig til det.

Hun sagde Ja, men ikke videre venligt.

I Morgen kommer Fru Mackintosh PER , den ældste Datter, med sine fire
Børn. Jeg kan huske hendes Bryllup for fem Aar siden. Jeg har ikke
set hende senere.

Hun var meget høj og tynd, holdt sig skrækkelig foroverbøjet, og Fru Carruthers PER sagde, at Forsynet havde været meget venligt ved i det
hele taget at give hende en Mand. Men da jeg saá Hr. Mackintosh PER trave
ned ad Kirkegulvet med hende, syntes jeg det ikke.

En lillebitte lyshaaret Fyr, som naaede hende til Skulderen!

Aa, hvor jeg vilde hade at blive bundet til saadan én! Jeg synes
ikke, det maatte være rart at blive bundet til nogen. Gud véd, hvor
jeg nogensinde kunde tænke paa uden videre at gifte mig med Hr. Carruthers PER !

Nu føler jeg, at jeg aldrig vil gifte mig -- før om mange Aar.
Naturligvis kan man ikke være gammel Jomfru! Men jeg vil først se
Livet i lang Tid.


_Tryland_, Torsdag den 10. Novbr.

_Branches_, Onsdag.

Kære Frøken Travers PER !

Det gør mig umaadelig ondt, at jeg ikke kunde komme over til Tryland LOC i Dag; men jeg venter at komme, før De tager derfra. Jeg haaber, De
har det godt og ikke blev forkølet paa Køreturen LOC .

Deres ærbødige
_ Christopher Carruthers PER _.

Dette er, hvad jeg fik i Morges! Gris!

Nej, jeg skal nok lade være at være hjemme, hvis han kommer -- jeg
kan akkurat se ham tage sig sammen, naar Fristelsen (det faar mig til
at tænke paa Malcolm PER ) først er borte fra hans Vej; han synes sikkert,
at han er sluppet heldigt, da jeg ikke er videre fornem.

Brevene kommer tidligt her, som alle Vegne, men i en Taske, som kun
Hr. Montgomerie PER kan aabne, og han venter, til alle sidder ved
Morgenteen, med at tage Nøglen ORG frem og dele dem ud.

Hr. Carruthers Brev PER var det eneste, der var til mig; der stod
"Branches" paa Konvolutten. Det vakte Hr. Montgomeries PER Opmærksomhed,
og han begyndte at sige Bur--r--r--r, og han gav mig knap Tid til at
læse det, før han begyndte at gøre Spørgsmaal ORG _à propos_ Stedet, for
at faa mig til at sige, hvad Brevet var om. Han er meget nysgerrig.

" Carruthers PER er en brillant Fyr, har jeg hørt -- du skulde hellere
indbyde ham, inden alle Gæsterne kommer, Katherine PER , hvis han er
ganske alene paa Branches ORG " -- han saá spørgende paa mig med det ene
Øje.

Jeg sagde ikke et Ord.

"Maaske er han allerede taget af Sted til London LOC ?"

Jeg lod, som om jeg havde travlt med min Kaffe.

"Han har den bedste Fasanjagt i Grevskabet, men det har været en
lukket Borg PER under det gamle _régime_, jeg haaber, han bliver en bedre
Nabo -- jeg antager, at han skyder dem før December."

Jeg smurte Smør paa mit ristede Brød.

Saa begyndte han igen med sit Bur--r--r--r! Gud véd, hvorfor han ikke
kan sige noget, der simpelthen ender med Fanden, det vilde spare ham
Tid!

"Jeg kunde ikke undgaa at se, at Deres Brev var fra Branches ORG . Jeg
haaber, at Carruthers PER fortæller Dem noget Nyt?"

Da han henvendte sig direkte til mig, var jeg nødt til at svare.

"Der er intet Nyt, det er kun et Forretningsbrev," og jeg spiste
videre.

Han blev ved med at sige Bur--r--r--r og begyndte at aabne sine egne
Breve.

"Hvad skal jeg gøre, Katherine PER ?" sagde han lidt efter; "den
forbistrede Fyr, Campion LOC , kommer ikke i næste Uge, og han er min
bedste Skytte PER ; med saa kort Varsel er det umuligt at faa én, der
skyder lige saa godt."

"Ja, min Ven," sagde Lady Katherine PER med en Stemme, som om hun ikke
havde hørt Spørgsmaalet ORG -- hun var fordybet i sine egne Breve.

" Katherine PER !" brølede Hr. Montgomerie PER . "Vil du høre efter, naar jeg
taler -- Bur--r--r--r!" og han slog med knyttet Næve i MISC Bordet.

Den stakkels Lady Katherine PER sprang næsten op, og Porcelænet PER klirrede.

"Undskyld, Anderson PER ," sagde hun ydmygt, "du sagde?"

"At Campion MISC har narret mig," hvæsede Hr. Montgomerie PER .

"Saa har jeg maaske netop det, som du ønsker," sagde Lady Katherine PER og vendte tilbage til sine Breve. "Jeg har faaet Brev fra Sophia Merrenden PER , hun fortæller mig blandt andet om sin Nevø PER , Lord Robert Vavasour PER -- du véd nok Torquilstones Halvbroder PER . Hun siger, at han er
en meget elskværdig ung Mand og en udmærket Skytte PER -- hun mener
endogsaa, at vi kunde bruge ham, hvis vi manglede en Jæger PER ."

"Det er Pokkers PER venligt af hende," brummede Hr. Montgomerie PER .

Jeg haaber, at de ikke saá det, men jeg blev saa glad, at jeg er vis
paa, mine Kinder blev ganske røde. Jeg var frygtelig spændt, da jeg
hørte det.

"Du véd nok, at Merrenden ORG er den Mand, der i England LOC forstaar sig
bedst paa Jagt LOC ," vedblev Lady Katherine PER i en fornærmet Tone. " Sophia PER vilde neppe anbefale sin Nevø i saa høje Toner, hvis han ikke var god
nok."

"Men du kender jo ikke den Hvalp, Katherine PER ."

Jeg blev ganske bange.

"Det har ikke det mindste at sige -- vi er næsten i Familie LOC . Du
glemmer nok, at Merrenden ORG er min Fætter!"

Heldigvis lod det til, at Lady Katherine PER blev paastaaelig og
fornærmet. Jeg drak noget mere Kaffe. Aa, hvor det var dejligt, hvis
Lord Robert PER kom!

Hr. Montgomerie PER sagde først Bur--r--r--r en Masse Gange MISC , men saa fik
Lady Katherine PER ham overtalt, og før vi var færdige med at spise, blev
det besluttet, at hun skulde skrive til Lord Robert PER og indbyde ham
til Jagten. Medens vi alle stod og saá ud ad Vinduet paa LOC den øsende
Regn, hørte jeg, at hun sagde sagte:

"Vi maa virkelig en Gang imellem tænke paa Pigebørnene, Anderson PER .
Torquilstone PER er decideret Pebersvend ORG og Krøbling LOC -- Lord Robert PER bliver sikkert engang Hertug."

" Naa, saa MISC fang ham, hvis du kan," sagde Hr. Montgomerie PER . Han er
undertiden lidt raa!

Jeg vil ikke tænke for meget paa Lord Robert PER , det har Hr. Carruthers PER lært mig -- men hvis han kommer -- jeg gad vide, om Lady Katherine PER vil finde det underligt af mig, at jeg ikke sagde, at jeg kendte ham,
da hun første Gang nævnede ham. Nu er det for sent, saa der er ikke
noget at gøre ved det.

Familien Mackintosh PER kom i Eftermiddag LOC . Ægteskabet maa have en meget
forskellig Virkning paa ORG Folk. Masser af de gifte Kvinder, jeg saá i
London LOC , var yndige, jeg hørte altid, at de var smukkere end de havde
været før -- men Mary Mackintosh PER er ganske rædsom. Hun kan ikke være
mere end syvogtyve, men hun ser ud, som om hun var mindst fyrre, og
hun er svær og strutter ud paa alle de gale Steder og er flad, hvor
hun burde strutte ud. Og de fire Børn! De to ældste ser ud, som om de
omtrent var lige gamle; den næste er lidt mindre, og saa er der et
Pattebarn PER ; de skraaler allesammen, og skønt de har en Bunke
Barnepiger, maa den stakkels Hr. Mackintosh PER være en Slags
Underbarnepige. Han henter og bringer dem alting og giver dem sit
Lommetørklæde, naar de snøfter -- men det er maaske, fordi han er
stolt af, at han med sin Størrelse har faaet fire saadanne enorme
Børn, næsten paa én Gang.

Det hele er ligefrem rædselsfuldt.

Teen var et sandt Helvede! De fire Tanter var overstrømmende kærlige
imod Børnene og fodrede dem med Kager og talte Pattebarnssprog PER til
dem. De kommer nok til at sige Bur--r--r--r, naar de bliver ældre.
Jeg gad vide, om Børnene skal komme ned hver Eftermiddag i Jagttiden LOC .
Det vil more Gæsterne.

Da vi kom op, sagde jeg til Jean PER , at jeg syntes, det maatte være
rædsomt at være gift -- om hun ikke ogsaa syntes det? Men hun blev
rædselsslagen og sagde Nej, Ægteskabet og Moderværdigheden ORG var
hellige Pligter, og hun misundte sin Søster!

Det er nu ikke min Idé om Lykke PER . To rigtig velopdragne Børn synes jeg
maatte være dejligt, men fire skraalende Unger, der alle er lige
gamle, det er _bourgeois_ og passer sig ikke for en Dame.

Lord Roberts PER Svar kan vist ikke komme før paa Lørdag LOC . Gud véd,
hvorledes han har faaet det arrangeret? Det er flinkt gjort af ham.
Lady Katherine PER sagde, at den Hr. Campion PER , som skulde være kommet her,
er i samme Regiment, det tredie Livgarderegiment. Maaske -- men det
kan ikke nytte at tænke paa det -- jeg føler mig meget bedre i Aften MISC -- mere munter, og det er ligesom jeg slet ikke bryder mig om, at jeg
er meget fattig -- jeg maatte drille Malcolm PER lidt efter Middag. Jeg
_vilde_ lægge Kabaler LOC og hævede ikke mine Øjne fra Kortene!

Han vilde endelig overtale mig til at gaa hen til Klaveret, men jeg
lod, som om jeg ikke hørte det. Der staar en Palme paa Hjørnet LOC af en
høj Chippendale Skrivepult ORG , og Jessie PER havde tilfældigvis sat Bordet PER bagved den, saa alle de andre ikke kunde se, hvad der foregik.
Malcolm PER sad til sidst ganske tæt ved mig og vilde hjælpe mig med
Esserne -- men jeg kan ikke udholde, at nogen sidder saa nær ved mig;
saa jeg væltede Bordet, og han maatte pille alle Kortene op fra
Gulvet. Kirstie spillede mærkværdig nok Klaver dengang -- en _cake
walk_ -- og der var noget i den, som gav mig Lyst til at bevæge mig
-- til at danse -- jeg véd ikke hvad, og mine Skuldre bevægede sig
lidt i Takt til Musiken ORG . Malcolm PER trak Vejret, ganske som om han var
forkølet, og han hviskede mig ind i Øret med en hæs Stemme: "De véd,
at De er en Djævel -- og jeg --"

Jeg standsede ham straks -- jeg saá op for første Gang, aldeles
forfærdet og forbavset.

"Jeg véd virkelig ikke, hvad De mener, Hr. Montgomerie PER ," sagde jeg.

Han blev urolig.

"Jeg mener -- jeg mener, at jeg forfærdelig gerne vilde kysse Dem."

"Men jeg har ikke en Smule Lyst MISC til at kysse Dem," sagde jeg og saá
paa ham med store Øjne.

Han saá ud som en ondskabsfuld Høne, og heldigvis kom Jessie PER i det
Øjeblik tilbage til Kabalen ORG , og saa kunde han ikke sige mere.

Lady Katherine PER og Fru Mackintosh PER gik med op i mit Værelse, da vi var
paa Vejen LOC op i Seng MISC . Hun -- Lady Katherine PER -- vilde vise Mary PER , hvor
smukt de havde faaet det lavet i Stand; det havde været hendes, før
hun blev gift. De saá paa det vissengule Cretonne PER og alt det øvrige;
til sidst kunde jeg se, at deres Øjne ofte strejfede min Natkjole ORG og
min Frisérkaabe, som laa paa en Stol ved Kakkelovnen.

" Aa, Lady Katherine MISC , De er vist forbavset over, at jeg har lyserødt
Silke," sagde jeg undskyldende, "da jeg er i Sorg, men jeg har ikke
haft Tid til at faa en hvid Frisérkaabe."

"Det er ikke det, kære Barn," sagde Lady Katherine PER i en alvorlig
Pligttone PER . "Jeg -- jeg -- synes ikke, at en saadan Natkjole ORG er
passende for en ung Pige."

"Aa, men jeg er meget stærk, og jeg bliver aldrig forkølet."

Mary Mackintosh PER holdt den op med et strengt misbilligende Ansigt. Den
har naturligvis korte Ærmer med rynkede Valenciennekniplinger PER og er
af fint, smukt broderet Kammerdug PER . Fru Carruthers PER var altid meget
fordringsfuld, og hun valgte dem selv hos Doucet ORG . Hun sagde, at man
aldrig kunde vide, naar der kunde blive Ildebrand.

"Kære Evangeline PER , De er meget ung, saa De kan sandsynligvis ikke
forstaa det," sagde Mary PER , "men jeg synes ikke, at denne Natkjole paa ORG nogen Maade er passende for en ung Pige -- eller for Resten ikke for
nogen god Kvinde. Moder, jeg haaber, at mine Søstre ikke har set
den!!"

Jeg saá forvirret ud.

Hun undersøgte Stoffet, man kunde se Huden igennem det.

"Hvad _vilde_ Alexander PER sige, hvis jeg tog saadan en Tingest paa."

Den Tanke syntes næsten at kvæle dem begge to, de saá ulykkelige og
forfærdede ud.

" Den vilde naturligvis MISC være for snæver til Dem," sagde jeg ydmygt,
"men det er ellers et meget godt Mønster, og man sprænger den ikke,
naar man strækker Armene i Vejret MISC . Fru Carruthers PER gjorde saa mange
Ophævelser hos Doucet ORG , fordi mine sidste gik saa hurtig itu, og saa
blev disse anderledes."

Da jeg nævnede min afdøde Adoptivmoder, rettede de sig begge.

"Vi véd nok, at Fru Carruthers PER havde nogle besynderlige Ideer," sagde
Lady Katherine PER stift, "men jeg haaber, Evangeline ORG , at De nu selv er
fornuftig nok til at forstaa, at saadant et -- et -- Klædningsstykke
slet ikke er sømmeligt."

"Men hvorfor dog, kære Lady Katherine PER ?" sagde jeg, "De véd ikke, hvor
den er klædelig."

" Klædelig, MISC " næsten skreg Mary Mackintosh PER . "Men ingen fintfølende
Kvinde bryder sig da om, at noget skal være klædeligt i Sengen!"

Det lod til, at hele Sagen var dem saa pinlig, at jeg dækkede min
fornærmelige Natkjole ORG til med min Frisérkaabe og hostede. Det afbrød
dem, og de gik deres Vej med et koldt Godnat.

Nu er jeg alene. Men jeg kan ikke begribe, hvorfor det er galt at se
køn ud i Sengen -- siden oven i Købet ingen ser én.


_ Tryland Court MISC _,
Mandag, den 14. Novbr.

Jeg har slet ikke haft Lyst til at skrive, de sidste Dage har været
saa utaalelige -- saa fulde af Vrøvl! Snak om Børn i det uendelige!
Om Opramsningsmetoder, Tandbrud, Barnepigers PER lumske Streger,
Patentføde PER , Flasker, Hagesmække PER -- og alt muligt af den Slags! Nok
til, at man maa ønske aldrig at blive gift! Og dèr sidder Mary Mackintosh PER ganske uformelig og udbreder sig i Teorier, som aldrig kan
faa praktiske Resultater, da der ikke kan tænkes mere uopdragne Børn
end hendes!

Jeg kan se, at selv Lady Katherine PER ærgrer sig over dem, naar de to
ældste, som hver Dag kommer ind, medens vi drikker Morgenkaffe, tager
Syltetøjsskeen eller noget, der er lige saa galt, og smider det hele
ud over Dugen. I Gaar stak de deres Hænder i Honningkrukken LOC , medens
Hr. Montgomerie PER var ved at tage af den, og da de saa havde smurt ham
til, løb de rundt om Bordet for ikke at blive fangede og tog fat paa
alle Stoleryggene ORG og Dørlaasene MISC , saa man ikke kunde røre ved noget
uden at blive klæbrig.

" Kæreste Alexander MISC ," sagde Mary PER , " Alex maa PER tørres om Munden."

Den stakkels Hr. Mackintosh PER maatte rejse sig fra sin Kaffe, fange
Ungerne og forgæves bruge sin Serviet.

" Bring dem ovenpaa MISC , hører du -- Bur--r--r--r," brølede den kærlige
Bedstefader.

"Men Fader, de stakkels søde Børn er jo slet ikke uartige!" sagde
Mary PER fornærmet. "Jeg vil gerne have, at de skal være saa meget som
muligt sammen med os. Jeg troede, at I vilde være saa glade for dem."

Da Børnene hørte det, gav de sig begge til at brøle af fuld Hals LOC , og
Alex PER , Keruben paa halvfemte Aar, laa paa Gulvet LOC og sparkede og skreg,
til han var sort i Ansigtet.

Hr. Mackintosh PER er for lille til at styre to, saa en af Tjenerne
maatte hjælpe ham med at bære dem op i Barnekammeret ORG ! Uha! Jeg vilde
ikke være i hans Sted for alt i Verden.

Malcolm PER bliver saa komisk! Jeg antager, at han er indtaget i mig. Han
gør en Slags Kur paa LOC en lapset Maade, saa snart han kan faa
Lejlighed til det; men det er ikke ofte, for Lady Katherine PER sørger
for at sende en af Døtrene med paa alle vore Spadsereture ORG ; hvis vi er
i Dagligstuen, kommer hun selv og sidder ved Siden af os. Det er jeg
glad over, for det vilde være alt for kedeligt at høre paa for meget
af det, han siger.

Men hvor det alligevel er dumt af hende! Hun maa ikke engang kende
saa meget til Mænd som jeg -- naturligvis gør det ham kun saa meget
ivrigere.

Det er en god Lære for mig. Jeg skal selv være ganske umulig
vanskelig, hvis jeg igen træffer Hr. Carruthers PER , da han ingen Moder PER har til at spille ham den Slags Puds MISC .

Lord Roberts PER Svar kom Lørdag Eftermiddag LOC . Det kom gennem Lady Merrenden PER .

Han vil være henrykt over at komme til Jagten paa LOC Tirsdag -- i
Morgen. Jeg er saa glad, men Gud PER véd, om jeg kan faa ham til at
forstaa, at han ikke maa sige, at han har set mig paa Branches ORG , da
jeg var dèr. Det er ganske ligegyldigt, men Lady Katherine PER er saa
løjerlig og sær.

Selskabet skal ikke være stort, ni Jægere -- jeg haaber, at nogle af
dem er morsomme, skønt jeg er næsten bange!


Tirsdag Aften.

Det er sent, Klokken er næsten tolv, men jeg føler mig saa lysvaagen,
at jeg maa skrive.

Jeg vil begynde ved Begyndelsen ORG , da de allesammen kom.

De kom med to Tog, tidligt om Eftermiddagen, lige ved Tetid ORG , og Lord Robert PER kom med det sidste.

De fleste er af samme Slags som Lady Katherine ORG ; de ser ud, som om de
var saa gode som Guld ORG ; men der er én Dame, Lady Verningham PER , Lady Katherines Niece PER , hun er anderledes, og jeg kunde straks lide hende.

Hun har yndige Klæder og en vidunderlig Skikkelse, og hendes Hat PER sidder rigtigt. Hun har ogsaa et bedaarende Væsen, men man kan se, at
hun er paa Pligtbesøg PER .

Selv dette store Selskab kunde ikke helt standse Mary Mackintosh PER i at
fremsætte Love ORG for huslige Sager og Børneopdragelse. Vi sad alle i
den store Dagligstue, og mine Øjne mødte Lady Verninghams PER , og vi lo
begge! Det er de første Øjne med Mening i, jeg har set, siden jeg
forlod Branches ORG .

De talte alle saa behageligt, med Pauser, og de morede sig slet ikke,
da Jean PER og Kirstie PER begyndte at tale om deres Arbejde, forklarede det
og forsøgte paa at faa Bestillinger, og saa kom Jessie PER og Maggie PER ogsaa, og de viste Prøver paa LOC det altsammen og bestemte Priser. Jeg
vilde hade at tigge, selv i velgørende Øjemed.

Jeg følte mig ganske flov paa deres Vegne, men de brød sig ikke en
Smule om det, og deres Ofre var veldædige.

Vor Præst paa Branches blev altid saa rød og nervøs, naar han skulde
bede om noget; man kunde se, at han var en Gentleman PER -- men Damer er
maaske anderledes.

Jeg længtes efter Te!

De er allesammen meget venlige, men her er en Atmosfære af Stivhed og
Sømmelighed PER , der angriber enhver, som kommer til Tryland LOC . Det er, som
om de mente, at " Guld maa MISC prøves i Ilden, og Hjerter maa MISC hærdes i
Smerte".

De er overordentlig muntre, fordi Munterhed er en kristelig Dyd, ikke
fordi de strømmer over af Glæde eller af den dejlige Følelse af at
leve og ikke bryde sig videre om, hvad der sker, som er saa
henrivende, og som jeg faar, naar Vejret er smukt.

Alt, hvad de gør, har en Grund eller indeholder en Moral MISC . Dette
Selskab er samlet, fordi der skal skydes Fasaner i November -- og der
er nogle Mennesker, som skal mores, og det er en Støtte for deres
Velgørenhed. Hvis jeg havde et stort Hus og var rig, vilde jeg holde
smukke Selskaber med mange elskværdige Mennesker, fordi jeg gerne
vilde more baade dem og mig selv. Lady Verningham PER var ved at tale med
mig, lige før Te, da den anden Togladning var kommet.

Jeg gjorde mig Umage for at være ganske ligegyldig; men jeg var
frygtelig nervøs, da Lord Robert PER kom ind i Stuen LOC . Han saá saa smuk
ud, saa fiks og rank og smidig!

Lady Katherine PER var frygtelig stiv imod ham; det vilde have taget
Modet fra de fleste Mennesker, men det er det dejlige ved Lord Robert PER , han er saa fuldstændig _sans gêne_.

Han saá mig naturligvis straks og kom hen til mig, saa snart han
kunde.

"Goddag, Robert PER !" sagde Lady Verningham PER og saá meget forbavset ud ved
at se ham, og hun rakte ham sine Fingre paa saadan LOC en indtagende
Maade. "Hvordan kommer De her? Og hvorfor er vor Campie PER her ikke? Jeg
er vis paa, at der stikker noget under!"

"Ja vist saa!" sagde Lord Robert PER og holdt hendes Haand. Saa saá han
paa mig med optrukne Øjenbryn. "Men vil De ikke forestille mig for
Frøken Travers PER ? Jeg ser til min store Sorg, at hun har glemt mig!"

Jeg lo, og Lady Verningham PER forestillede os for hinanden; han satte
sig ved Siden af os, og de begyndte allesammen at drikke Te.

Lady Verningham PER havde et eget Udtryk i sine Øjne.

" Robert PER , sig mig, hvad er det!" sagde hun.

"Jeg hørte, at De havde fem Tusind Fasaner, som skulde myrdes,"
svarede Lord Robert PER og saá paa hende med sit uskyldige Smil.

" Robert PER , De lyver!" sagde hun og lo. Hun er saa smuk, naar hun ler,
ikke meget ung, vist nok over tredive, men saa yndig! saa forskellig
som vel muligt fra hele Familien Montgomerie LOC .

Jeg talte næsten ikke, de blev ved med at drille hinanden, og Lord Robert PER spiste Størstedelen af en Tallerken Smørrebrød LOC , som stod i
Nærheden.

"Jeg er Pokkers PER sulten, Lady Ver ORG !" sagde han. Hun smilede til ham,
hun kan øjensynlig meget godt lide ham.

" Robert PER , De maa ikke bruge saadanne Ord her," sagde hun.

"Ja, bander han ikke alt for meget?" udbrød jeg, uden at tænke et
Øjeblik over det -- saa huskede jeg paa det. Hun syntes meget
forundret.

" Naa, saa MISC De har hørt det før! Jeg troede, at de lige havde truffet
hinanden, ganske tilfældigt!" Hun sagde dette med saadant et komisk
forstaaende Blik PER ; men hun saá ikke helt fornøjet ud. Jeg blev ildrød
i Hovedet, og det ærgrede mig, fordi man kunde se det saa meget paa
min Hud. Hun lænede sig tilbage i Stolen og lo.

"Det er dejligt at skyde fem Tusind Fasaner, Robert PER ," sagde hun.

"Ja, ikke sandt?" svarede Lord Robert PER ; han var blevet færdig med at
spise Smørrebrød.

Saa sagde han til hende, at hun var kær, og at han var glad over, at
Hr. Campion PER havde faaet den Idé at ville more sig paa anden Maade i
den Uge.

"De er en Fryd PER , Robert PER !" sagde hun. "Men De maa opføre Dem pænt her
og ikke gøre gale Streger som paa Fotherring i Oktober, mit Barn. Saa
sætter Tante Katherine PER Dem i Skammekrogen PER . Frøken Travers PER har været
her en Uge, hun kan sige Dem, om det ikke er sandt."

"Jo, det er det virkelig!" sagde jeg.

"Men jeg _maa_ have at vide, hvorledes De er kommet her," befalede
hun.

Heldigvis kom Malcolm PER i samme Øjeblik; han havde lusket om i Nærheden
og kom nu hen til os for at blande sig i vor Samtale; men hvis han
havde været et Bord eller en Stol, kunde han ikke have været Lord Robert PER mere ligegyldig! Han er vidunderlig! Han er ikke en Smule
uhøflig, men kun ganske ærlig og ligefrem; han faar altid det, han
vil have, med et næsten bønligt Udtryk i sine blaa Øjne.

Et Par Minutter efter talte han og jeg sammen, og Malcolm PER og Lady Verningham PER stod nogle faa Alen fra os. Jeg var saa lykkelig. Det faar
han mig til at være, jeg véd ikke hvorfor.

"Hvorfor saá De saa haardhjertet ligegyldig ud, da jeg kom hen til
Dem," spurgte han. "Jeg var bange for, De var ked af, at jeg kom."

Saa fortalte jeg ham om Lady Katherine PER , og at jeg havde været saa dum
ikke at sige, at jeg havde truffet ham paa Branches ORG .

"Naa --! Saa boede jeg altsaa hos Christopher PER , efter at De var rejst
-- forstaar jeg nok," sagde han. "Havde jeg truffet Dem i London LOC ?"

"Vi vil ingen Historier lave om det. De kan tro, hvad de har Lyst PER til."

"Lad dem det!" Han lo. "Jeg kan se, at jeg maa manøvrere en hel Del
for at komme til at tale roligt med Dem her; men De vil vel nok staa
ved Siden af mig, naar vi er ude at skyde i Morgen?"

Jeg sagde, at jeg ikke troede, at vi fik Lov til at være med, uden
maaske til Lunch MISC -- hvortil han svarede, at han ikke kunde tro paa en
saadan Grusomhed.

Saa spurgte han mig om en Masse Ting MISC , om hvordan jeg havde haft det,
og hvad jeg nu havde i Sinde at gøre. Han har det mest indtagende
Væsen, og man synes straks, at man kender ham meget godt; af og til
ser han én lige ind i Øjnene med en forbavsende Frejdighed. Jeg har
aldrig set et Menneske, der var saa fuldstændig fri for Skaberi PER , og
jeg tror aldrig, han tænker en Smule paa, hvad Folk synes om ham. For
ham har intet nogensinde en dobbelt Betydning, som for Hr. Carruthers PER . Hvis han havde sagt, at jeg skulde blive og gifte mig med
ham, er jeg vis paa, at han havde ment det, og jeg tror virkelig, at
jeg var blevet!

"Kan De huske den Morgen, da vi pakkede ind?" sagde han med saadan en
kærtegnende Stemme. "Jeg var saa lykkelig. Var De ikke ogsaa?"

Jeg sagde Jo.

"Og Christopher PER var gal paa os! Han var som en saaret Bjørn PER , da De
var rejst; han paastod, at han skulde til Byen om Mandagen LOC , bare én
Dag; han var her om Tirsdagen, ikke?"

"Nej, han var ikke," var jeg nødt til at sige, og jeg ærgrede mig
endnu over det, jeg véd ikke hvorfor.

"Han er et løjerligt Menneske," sagde Lord Robert PER , "og jeg er glad
over, at De ikke har set ham -- jeg vil ikke have, at han kommer i
Vejen LOC for mig. Jeg er et egenkærligt Bæst ORG , skal jeg sige Dem."

Jeg sagde, at Fru Carruthers PER havde altid lært mig, at saadan var
Mænd, saa det nedsatte ham ikke i mine Øjne.

Han lo. "De maa hjælpe mig til at komme til at sidde og tale med Dem
igen efter Middag," sagde han. "Jeg kan se, at den rødhaarede Søn vil
have Dem for sig selv, men det tillader jeg selvfølgelig ikke!"

Jeg blev overlegen.

" Malcolm PER og jeg er rigtig gode Venner," sagde jeg; "han spadserer med
mig omkring Golfbanen LOC i Parken LOC og giver mig gode Raad."

"Pokker til Uforskammethed LOC !" sagde Lord Robert PER .

"Han synes, at jeg ikke burde tage til Claridges ORG , naar jeg rejser
herfra; for han er bange for, at nogen skal gøre Kur PER til mig. Han
synes, det vilde være sikrere, hvis jeg saá mere ud som hans Søstre.
Jeg har lovet, at Véronique PER skal staa udenfor Døren, naar jeg har
Besøg."

"Naa, saa det er han bange for. Det er meget rimeligt, at han vil faa
Ret, siden jeg er i London LOC ," sagde Lord Robert PER .

"Men hvor véd De," begyndte jeg med en spørgende, alvorlig Mine,
"hvor kan De vide, om jeg vil høre paa Dem? De kan ikke blive ved med
at tale til døve MISC Folk, vel?"

"Er De døv?" spurgte han. "Det tror jeg ikke, i alt Fald skulde jeg
nok prøve paa at kurere Deres Døvhed." Han bøjede sig helt ned over
mig og lod, som om han tog en Bog op.

Aa, hvor jeg morede mig.

Pludselig følte jeg, at jeg virkelig levede, Blodet brusede i mine
Aarer, og jeg sagde alt, hvad der faldt mig ind. Vi var saa
lykkelige!

Lord Robert PER har saadan en smuk Skikkelse. Jeg bliver altid saa
begejstret over smukke, fuldkomne Linier. De andre Mænd ser tykke og
kluntede ud ved Siden af ham, og han har smukke Klæder og Slips!

Vi blev ved med at tale sammen. Han begyndte at vise mig, hvor meget
jeg interesserede ham. Hans blaa, udtryksfulde Øjne sagde endogsaa
mere end hans Ord. Jeg kan godt lide at se ham se nedad; hans
Øjenvipper er saa latterligt lange og krøllede, de er ikke sorte som
mine og Hr. Carruthers PER , men mørkebrune og bløde og skyggede, og jeg
véd ikke rigtig, hvorfor de er saa tiltrækkende. Naar man ser dem
næsten ligge nede paa hans Kinder, faar man Lyst til at røre ved dem
med Fingerspidserne. Jeg har aldrig tilbragt en saa dejlig
Eftermiddag! Men ak! Den var alt for kort.

"Vi vil se at komme til at sidde sammen efter Middag," sagde han, da
Gongongen PER lød og meldte, at vi skulde klæde os om til Middag. Lady Katherine PER kom og vimsede omkring og samlede dem allesammen sammen og
mere eller mindre drev dem af Sted LOC , og paa Vejen LOC op ad Trappen sagde
hun til mig, at jeg behøvede ikke at komme ned, hvis jeg hellere
vilde lade være!

Jeg takkede hende igen, men holdt fast ved min Hensigt at vænne mig
til at være sammen med Mennesker.

Jeg skulde blive i mit Værelse, naar Lord Robert PER var der til Middag
-- aldrig!

Men da jeg kom ned, var han omgivet af Montgomerier, og han gik stolt
ind i Spisestuen LOC med Lady Verningham PER -- det maa hun have arrangeret.

Jeg havde saadan en kedsommelig Fyr! En ung Mackintosh PER , en Fætter til
Marys Mand LOC , og paa den anden Side Præsten. Den ene talte om Botanik ORG i
en hæs Hvisken med skotsk MISC Akcent, og den anden slugte sin Mad og
sagde gudelige Vittigheder mellem hver Mundfuld.

Da jeg havde holdt tappert ud lige til Isen, sagde jeg, at jeg hadede
at vide, hvad Blomster bestod af, jeg brød mig kun om at plukke dem.
Ynglingen stirrede paa mig og sagde ikke meget mere. For Præsten var
det nok, naar jeg af og til sagde "Ja", og paa den Maade kom vi
igennem Middagen.

Malcolm PER sad lige overfor mig, og han gloede næsten hele Tiden. Selv
han vilde have været bedre end Botanikeren PER ; men jeg tænker, at Lady Katherine PER mente, at de to kunde være en Slags Halvsorg LOC for mig. Det
var umuligt at være munter sammen med dem.

Efter Middag tog Lady Verningham PER mig med over i en Sofa ORG i en Krog PER .
Her er der ingen Puder i Sofaerne LOC som paa Branches ORG ; men heldigvis
staar denne lidt afsides, og skønt den ikke er bekvem, kunde vi dog
tale sammen.

"De stakkels Barn," sagde hun, "De havde det kedeligt. Jeg iagttog
Dem! Hvad kunde den McTavish ORG finde paa at sige til Dem?"

Jeg sagde, at han hed Mackintosh PER og ikke McTavish ORG .

"Det véd jeg nok," sagde hun; "men jeg kalder hele Slægten McTavish ORG -- det ligner det noget, og det ærgrer Mary saadan PER , hun retter mig
hver Gang. Har De nu ikke faaet Lyst til at blive gift og blive
akkurat som Mary PER ?" Der var et Glimt i hendes Øjne.

Jeg sagde, at jeg endnu ikke havde været vild efter det. Jeg vilde
først ud og se Livet.

Men man kunde ikke se Livet, uden at man var gift, sagde hun.

"Ikke engang naar man er en Eventyrerske MISC som jeg?" spurgte jeg.

"En hvad?"

" En Eventyrerske MISC ," svarede jeg. "Folk synes at blive saa forundrede,
naar jeg siger det! Men jeg maa være det, kan De nok indse, fordi Fru Carruthers PER ikke efterlod sine Penge til mig, og i den Bog, hvori jeg
læste om det, stod der, at man var det, naar man havde smukke Klæder,
og -- og -- rødt Haar -- og saadan noget og intet Hjem."

Hun brast i Latter.

" De lille Pus MISC !" sagde hun. "Vi to vil være gode Venner. Men De maa
ikke lege med Robert Vavasour PER . Han tilhører mig! Han er et af mine
egne, særlige Kælebørn PER . Er det en Aftale?"

Nu vilde jeg ønske, at jeg den Gang havde haft Mod til at sige rent
ud, at jeg godt kunde lide Lord Robert PER , og at jeg ikke vilde slutte
nogen Overenskomst; men man er undertiden ubesindig, naar man bliver
overrasket. Det er vel ved saadanne Lejligheder, at det skal vise
sig, om éns Hoved er skruet fast paa; mit var det ikke i Aften. Men
hun saá saa bedaarende ud, og jeg følte mig lidt overlegen, og
maaske skammede jeg mig ved at vise, at jeg interesserede mig meget
for Lord Robert PER , særligt hvis han tilhører hende, hvad det nu end vil
sige, og saa sagde jeg, at det _var_ en Aftale, og at jeg naturligvis
aldrig havde tænkt paa at lege med ham; men bagefter kom jeg til at
tænke paa, at det er et Løfte, og nu kan jeg aldrig mere se paa ham
gennem mine Øjenvipper. Og jeg véd ikke, hvorfor jeg i Aften føler
mig helt lysvaagen og træt og temmelig dum, som om jeg havde Lyst til
at give mig til at græde.

Men hun var forfærdelig venlig imod mig og yndig, og hun har indbudt
mig til at komme og besøge sig og meget andet, saa det er nok
altsammen godt. Men da Lord Robert PER kom ind og kom hen til os, var det
meget haardt, at jeg straks maatte rejse mig og gaa og lade, som om
jeg vilde tale med Malcolm PER .

Jeg turde kun se op en Gang imellem, og jeg saá, at Lord Roberts Øjne